Fundet i god behold: Dement bokse-legende var forsvundet
Den tidligere top-bokser Tom Bogs er forsvundet fra hjemmet i Hvidovre.
Tidligere top-bokser Tom Bogs er forsvundet fra hjemmet i Hvidovre.
Tidligere top-bokser Tom Bogs er forsvundet fra hjemmet i Hvidovre. Foto: Fra Vestegnens Politis efterlysning på Twitter.


Opdateret 15.54: Tom Bogs er fundet i god behold i København, oplyser politiet.

 

Politiet ledte tidligere efter den tidligere bokser Tom Bogs - Men oplyser på Twitter, at han nu er fundet i god behold. 

Den 71-årige Tom Bogs lider i dag af demens og er ikke set siden lørdag morgen, hvor han forlod hjemmet i Hvidovre. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

- Han har forladt sit hjem i Hvidovre omkring klokken ni her til morgen. Han har ikke sit eget overtøj på, men hvis han har en jakke på, kan det være en damejakke, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Lars Guldberg, til Ekstra Bladet.

Tom Bogs beskrives som tydeligt dement, men da han selv kan finde ud af at tage tog og bus, frygter familien at han kan være nået langt væk fra hjemmet. 

- Det er jo meget koldt udenfor, og derfor vil vi gerne finde ham hurtigst muligt, siger Lars Guldberg til Ekstra Bladet. 

Han beskrives som venlig og som en, der vil hilse pænt på forbigående personer. 

På Twitter har Vestegens Politi delt efterlysning med billede af Tom Bogs. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.