Peter Brixtofte endte i brummen, da han natten mellem søndag og mandag vendte tilbage til fængslet efter sin udgang.
Den tidligere borgmester lugtede nemlig så meget af spiritus, da han ankom, alkometret afslørede, at han havde en promille på over 0,5.
Det må man bare ikke i Horserød Statsfængsel, hvor Brixtofte afsoner sin dom. Hans medindsatte fortæller da også til Ekstra Bladet, at han har formået at holde sig på måtten i den tid, han har været indsat.
Afdelingslederen i Statsfængslet fortæller til Ekstra Bladet, at hvis han kommer med en rødvinsbrandert hver gang, han har været på udgang, så kan han godt glemme at få nedsat sin straf.
Peter Brixtofte har siddet bag tremmerne i Horserød siden den 6. august.