Danskerne har altid gerne set sig selv som "den frække dreng i klassen" og Norge og Sverige som lidt mere bornerte. Nu er der så kommet forskning, der kan understøtte det selvbillede.
En undersøgelse foretaget af Yougov for Søndagsavisen i Danmark, Sverige og Norge viser, at danskerne er mest tilbøjelige til at bande, og det har rod i vore kulturforskelle forskelle, mener ekspert:
"Vi er lidt mere frie til at sige, hvad vi vil, i Danmark. Jo længere du drager mod nord, desto tungere og mere ortodoks er den religiøse tradition, og det betyder, at der er flere regler for, hvad der er socialt acceptabelt at sige," siger Michael Ejstrup, forskningschef og sprogforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til Søndagsavisen.
Faktisk finders der en forsker i netop bandeord i Danmark på Syddansk Universitet. Hun har opdaget følgende udvikling i danskernes brug af bandeord:
"Ældre bruger oftest religiøse bandeord, mens de yngre danskere bruger sex og afføring. Det siger noget om, at i takt med at religion de seneste årtier er trådt mere i baggrunden, er det kropslige blevet stadig mere tabuiseret. Og det afspejler sig i de bandeord, vi bruger" siger Marianne Rathje, der altså forsker i bandeord ved Syddansk Universitet til Søndagsavisen.
Her er listen over danskerne yndlings-bandeord:
1. SGU 50%
2. FANDEN 30%
3. FUCK 27%
4. PIS 18%
5. SHIT 18%
6. LORT 14%
7. HELVEDE 13%
8. POKKER 12%
9. SKID 10%
10. SATAN 10%
Kilde: Søndagsavisen, (sondagsavisen.dk)