Allerede før trepartsforhandlingerne begynder igen på fredag, er parterne begyndt at tjatte til hinanden.
Den nye runde skal handle om uddannelse og arbejdskraft. For nyligt uddelte erhvervs- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) det første hook. DI kræver, at politiske reformer skaber kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne.
Det budskab går i paraderne hos hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentlige og private ansatte. FTF uddeler i stedet en ørefigen til virksomhederne:
- Arbejdsgiverne skal passe på ikke at pive over, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. Opgaven ligger også hos arbejdsgiverne, der skal sikre mulighed for, at folk har de rette kompetencer og kan opkvalificeres, siger Bente Sorgenfrey, formand i FTF.
FTF har samtidig gravet tal frem fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der viser, at virksomhedernes rekruttering er mangelfuld.
Fra efteråret 2013 til efteråret 2015 steg antallet af stillinger, der ikke bliver besat fra 12.000 til 16.000.
Undersøgelsen fra FTF viser også, at næsten halvdelen af virksomhederne ikke udnytter mulighederne i beskæftigelses-systemet. De har hverken slået stillingen op på jobcentrenes internetportal Jobnet eller taget kontakt til jobcentre, a-kasser eller fagforeninger.
Hos DI mener man, at det stigende antal ubesatte stillinger afspejler manglen på arbejdskraft. Og virksomhederne gør, hvad de kan for at rekruttere, lyder det fra DI:
- Der er rigtig mange, der bruger de nævnte ting. Især de virksomheder, der har haft succes med det og ved, at der findes ledige, der kan bestride jobbet. Der er også mange, der ikke bruger den kanal, og det kan være velbegrundet i det tilfælde, hvor de ved, der ikke er mange ledige, der passer på jobprofilen, forklarer underdirektør i DI Steen Nielsen.
Uenighed om ansvaret
Dansk Industri fastholder behovet for reformer:
- Situationen er den, at der et stigende antal af vores medlemmer, der har vanskeligt ved at rekruttere de medarbejdere, de har brug for, forklarer Steen Nielsen.
Han er bekymret for, at situationen fortsætter. Det kan føre til, at virksomhederne ikke får udført de ting, de har sat i værk, hvilket vil ramme den danske vækst.
Derfor vil DI have flere af dem, der står udenfor ind på arbejdsmarkedet. Det skal ske ved at presse dem, der er på offentlig forsørgelse. Samtidig skal nogle af dem, der er på arbejdsmarkedet, arbejde mere. Det kan man sikre ved at fjerne topskatten og lade folk beholde mere af det, de tjener.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor ved RUC, Bent Greve, klinger DI's forslag lidt hult.
- Det vil altid være sådan på et arbejdsmarked, at det ikke går op i en højere enhed, så arbejdsudbuddet matcher efterspørgslen. Men der står nogle uden for arbejdsmarkedet, som rigtig gerne vil ind, siger Bent Greve.
Han peger på, at der stadig er relativ høj ledighed blandt de nyuddannede. Samtidig var erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere stigende op til den finansielle krise. Det betyder, at der også er en masse arbejdskraft at komme efter der.
- Det handler også om, at virksomhederne er mere opsøgende. Jeg tror ikke man har brug for at ændre en masse. Arbejdskraften kommer helt automatisk, hvis virksomhederne efterspørger det, siger Bent Greve.
Brug for matchmaking og uddannelse
FTF, mener også, at virksomhederne skal blive bedre til at synliggøre deres behov på den lange bane. De oplever, at de lediges evner ikke passer med det, virksomhederne vil have:
- Vi har ledige, men kompetencerne efterspørges ikke. Derfor er det helt centralt, at vi får diskuteret uddannelse. Ellers sker der bare det, at vi i stedet for at ansætte dansk arbejdskraft får østeuropæisk arbejdskraft ind, advarer Bente Sorgenfrey.
Hun taler dermed ind i emnet for den næste runde i trepartsforhandlingerne.
Hos Dansk Industri erkender man, at virksomhederne også har et ansvar, når det kommer til arbejdskraft:
- I forhold til arbejdskraft har virksomhederne en vigtig rolle i at hjælpe med at uddanne. Det vil sige at tage lærlinge og videreuddanne og opkvalificere, siger Steen Nielsen.
Virksomhederne skal være mere risikovillige
Når samtalen falder på rekruttering ophører enigheden dog blandt parterne.
Bente Sorgenfrey påpeger, at mens arbejdsgiverne har skudt med skarpt mod de lediges motivation, har de ikke selv taget ansvar. Derfor mangler der en diskussion omkring, hvordan de bliver bedre til at rekruttere.
FTF frygter også, at virksomhederne er bange for at ansætte en arbejdsløs.
- Vi kan konstatere, at der rekrutteres mere gennem netværk. De, der så ikke har nogle stærke netværk, risikerer, at de aldrig få en chance. Det kræver, at virksomhederne er risikovillige og griber knoglen, siger Bente Sorgenfrey.
Steen Nielsen afviser, at det skulle betyde noget, om en ansøger er arbejdsløs eller beskæftiget.
- Virksomhederne kigger på kvalifikationerne. Jeg tror ikke på den præmis om, at der er ret meget at hente på det her område, siger Steen Nielsen.
Han afviser ikke, at der er et potentiale i en bedre rekruttering. Han tror bare ikke, at det er særlig stort. Derfor kommer man ikke uden om nogle gennemgribende reformer:
- Når der er nogle grupper, som ikke findes som ledige, er der trods alt grænser for, hvad virksomhederne selv kan gøre, siger Steen Nielsen og parerer FTF's udfald.
Næste runde i trepartsforhandlingerne indledes fredag.