Frygt for sygdom: Vi vil gerne tjekke generne
Flere og flere danskere vil vide, om de kan blive ramt af arvelige sygdomme i familien. Det mærker landets genetiske klinikker.
Danskerne vil i stigende grad vide, om de har ondt i det genetiske arvemateriale. Landets klinikker oplever en stigning i henvendelserne.
Danskerne vil i stigende grad vide, om de har ondt i det genetiske arvemateriale. Landets klinikker oplever en stigning i henvendelserne. Foto: CARSTEN ANDREASEN/POLFOTO


Er du bekymret for dit helbred, fordi folk i din familie er født med cystisk fibrose eller har haft brystkræft?

Hvis ja, er du bestemt ikke den eneste.

På de danske centre for genetisk forskning oplever man en stigning i henvendelser fra danskere, der gerne vil gentestes for arvelige sygdomme i familien. En af de klinikker, der foretager test og oplever efterspørgslen fra bekymrede danskere, er Kennedy Centret i Glostrup.

- Det er blevet muligt i dag at genteste for flere forskellige sygdomme, men jeg tror også, at folk mere eftersøger viden i dag, så de bedre kan tage deres egne beslutninger sammenholdt med, at man er blevet bedre til at behandle arvelige sygdomme og forebygge dem, siger Anne-Marie Gerdes, klinikchef for det nationale forskningscenter i genetik, Kennedy Centret, til Ritzau Fokus.

Ifølge tal fra Sygesikring Danmark vil hele 85 procent af os gerne vide, om de har arvelige sygdomme. Og den øgede interesse er også noget man har bemærket hos Lægeforeningen.

- Det bliver jo omtalt i pressen, og der er opmærksomhed på det. Det er også noget, man taler med de pårørende om på sygehuset. Det er ikke fordi efterspørgslen er eksploderet, men den er stigende, siger Michael Dupont, næstformand i Lægeforeningen og praktiserende læge, til Ritzau Fokus

Når gentest i dag er mere udbredt skyldes det også, at der er kommet en teknologisk udvikling på området, der gør det hurtigere og meget billigere at lave genetiske analyser i dag. Det er dog langt fra billigt, og derfor skal man også en tur forbi sin egen læge først, der skal godkende ønsket, inden man kommer videre til en af de fem genetiske klinikker i Danmark.

Man kan dog også få lavet en gentest af private firmaer på nettet, hvor man blot skal indsende et udskrab fra mundhulen eller noget spyt. Herefter får man et svar retur med en vurdering af, hvor sandsynligt det er, at man kan udvikle eksempelvis brystkræft.

Den slags skal man dog holde sig langt væk fra, mener Anne-Marie Gerdes:

- De undersøger typisk for varianter i eller omkring gener, men det er sjældent, at det er rigtige sygdomsgener. Derfor mener jeg ikke, at de lever op til tekniske kvalitetskrav for en gentest. De leverer relative risikovurderinger, man ikke kan bruge til at vurdere sin egen sygdomsrisiko, siger hun.

Ifølge Michael Dupont er danskerne hverken blevet overnervøse eller til fals for nemme løsninger på nette, når det kommer til gentest.

- De folk der kommer til mig, og gerne vil have foretaget sådan en gentest, kommer med en reel bekymring. De kommer ikke bare for sjov og jeg har aldrig været ude for, at de har tyet til test på nettet, siger Michael Dupont.

30.000 danskere er årligt ramt af kræft i en eller anden form, men det betyder ikke, at alle deres familiemedlemmer bør gentestes. Af dem er det nemlig kun cirka 1500, hvor sygdommen er arvelig.

Fakta: Hvis du vil gentestes.

For at få en gentest skal din egen læge først vurderer din familiære situation. Godkendes dit ønske, bliver du sendt videre til en af landets fem genetiske klinikker.

En gentest fortæller, hvilken risiko man har for at udvikle arvelige sygdomme. Det er altså ikke ensbetydende med, at man har eller vil udvikle den arvelige sygdom.

Bliver man efterfølgende præventivt opereret for eksempelvis brystkræft, er det ikke ensbetydende med, at man så kan vide sige sikker mod kræft.

En præventiv operaton sænker kun risikoen for at få de arvelige sygdomme til det gennemsnitlige risikoniveau.

Man kan også få foretaget en gentest hos private, hvilket typisk sker per post. Den proces er alt for usikker, mener klinikchef Anne-Marie Gerdes.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.