Froome får bjergstærkt hold med på Touren
Sky-kaptajn Chris Froome får massiv og stærk hjælp i bjergene, når han skal forsøge vinde Tour-tronen tilbage.
Sky-kaptajnen får ryttere som Richie Porte, Nicolas Roche, Geraint Thomas, Luke Rowe og tjekken Leopold König blandt sine hjælperyttere.
Sky-kaptajnen får ryttere som Richie Porte, Nicolas Roche, Geraint Thomas, Luke Rowe og tjekken Leopold König blandt sine hjælperyttere. Foto: Christophe Ena/AP


Chris Froome får et hold med stærke bjergryttere i ryggen, når han fra på lørdag skal forsøge at vinde Tour de France for anden gang i karrieren.

Sky-kaptajnen får ryttere som Richie Porte, Nicolas Roche, Geraint Thomas, Luke Rowe og tjekken Leopold König blandt sine hjælperyttere.

Holdets manager Dave Brailsford udtog holdet under stor bevågenhed på tv, og han har udtaget et hold, som tilsyneladende skal vinde Tour de France i bjergene.

Til at hjælpe på brostensetapen i den første uge har Froome dog fået Ian Stannard, som vandt brostensløbet Het Nieuwsblad i foråret ved at udmanøvrere tre Quickstep-ryttere på de sidste kilometer.

På brostenene kan allrounderen Geraint Thomas også guide Froome, som savner erfaring på det underlag.

Hollænderen Wout Poels er holdets sidste brik.

Chris Froome anses som en af de helt store Tour de France-favoritter og ventes at skulle ud i hård kamp med Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), Nairo Quintana (Movistar) og sidste års vinder Vincenzo Nibali (Astana).

Chris Froome vandt Tour de France i 2013.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.