Frivillige fylder flere huller i velfærden
På knap otte ud af 10 plejecentre er der tilknyttet frivillige, og hver tredje ansatte siger, at de frivillige løser flere opgaver end for to år siden.
På knap otte ud af 10 plejecentre er der tilknyttet frivillige, og hver tredje ansatte siger, at de frivillige løser flere opgaver end for to år siden.
På knap otte ud af 10 plejecentre er der tilknyttet frivillige, og hver tredje ansatte siger, at de frivillige løser flere opgaver end for to år siden. Colourbox


De våger over døende. De står for sangaftener og andre sociale aktiviteter. Og tager med til lægebesøg, når der ikke er pårørende til det.

På knap otte ud af 10 plejecentre er der tilknyttet frivillige, og hver tredje ansatte siger, at de frivillige løser flere opgaver end for to år siden, skriver Fagbladet FOA.

Tallene stammer fra en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer, hvor 2.621 har deltaget helt eller delvist i undersøgelsen, heraf 455 fra plejecentre.

Især vågetjenester og ledsagelse af borgere til læge og sygehus er opgaver, som nu klares af frivillige.

Udviklingen kommer ikke bag på Thomas Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet. Han har i mere end ti år forsket i frivillighed og har fulgt, hvordan plejepersonalet i stigende grad må overlade ikke-visiterede opgaver til frivillige.

"Mange af de sociale opgaver, der har givet en personlig relation til borgerne, er forsvundet i effektiviseringen af arbejdet. Det giver et øget pres på plejepersonalet, der stort set kun tager sig af opgaver som personlig hygiejne og medicin. Sat på spidsen kan man sige, at de ansatte er blevet effektive professionelle snarere end personer med en menneskelig relation," siger Thomas Boje.

Den travle hverdag kan være en af årsagerne til, at de ansatte vurderer de frivillige positivt. I hvert fald siger næsten otte ud af 10 i FOA-undersøgelsen, at frivillige forbedrer hverdagen for borgerne.

Johannes Bertelsen, formand for Frivilligt Forum, vurderer, at det faglige personale på plejehjem og hospitaler er så presset, at kommuner og regioner er afhængige af, at frivillige stiller op og tager en del af opgaverne:

"Og det er ikke kun som et supplement. Hvis man tog den del væk, så ville der ikke være plads til at give den omsorg og tryghed, som der er brug for," fastslår han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.