Friskoler afviser mange elever med specielle behov
Ifølge friskolerne er det en underskudsforretning at tage elever med særlige undervisningsbehov ind.
Mange friskoler har ikke råd til at tage elever ind med specielle behov.
Mange friskoler har ikke råd til at tage elever ind med specielle behov. Foto: Arkivfoto./free


Hver tredje friskole i Danmark har i løbet af det seneste år afvist at lade elever med såkaldte specielle behov starte, skriver Jyllands-Posten på baggrund af en undersøgelse fra Dansk Friskoleforening.

Ifølge skolerne har de ikke råd til at optage specialeleverne, og det udfordrer ifølge friskoleforeningen det frie skolevalg.

- For forældre til børn med specielle behov er der reelt ikke længere frihed til at vælge den skoleform, de ønsker for deres børn.

- Skolerne står i et dilemma, for ofte kan et lille, overskueligt skolemiljø på en friskole jo være godt for en elev med særlige behov, men økonomien skal jo hænge sammen, siger Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, til Jyllands-Posten.

169 friskoler har deltaget i undersøgelsen. Af dem svarer 39 procent, at de det seneste år af økonomiske årsager har afvist elever med behov for mindre end 12 lektioners specialundervisning om ugen.

41 procent svarer, at de har afvist elever, der havde behov for mere end 12 timers specialundervisning per uge.

Som det er i dag, får skolerne dækket cirka 40 procent af udgifterne til specialundervisning, og det betyder, at det i gennemsnit koster en friskole 130.000 kroner om året at tage en elev ind, som har behov for mere end 12 lektioners specialundervisning om ugen.

På Christiansborg mener Venstre, at finansieringen af specialelever skal ændres, så en kommune eksempelvis er tvunget til at sende et tilskud med en elev med specielle behov, som flytter fra en folkeskole til en friskole.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener ikke, at det er en løsning at øge tilskuddet per specialelev, som friskolerne foreslår.

- Det er ærgerligt, at der er så mange elever, der bliver afvist på grund af økonomi, for alle børn bør frit kunne vælge at gå på en friskole. Men det er svært blot at lade pengene følge barnet, da vi i folkeskolen jo netop ofte tilfører midler, der kommer hele klassen til gode, når en elev inkluderes i en almindelig klasse, siger Christine Antorini til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.