Frisindede danskere diskriminerer homoseksuelle uden at vide det
Danmark ligger i top, når det gælder rummelighed overfor bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner på jobbet. Men alligevel diskriminerer danskerne ofte.
45 år efter pornografiens frigørelse praler Danmark stadig af at have seksuelt frisind, ifølge ny undersøgelse. Men alligevel føler en stor gruppe LGBT-personer sig krænket på arbejdspladsen. 
45 år efter pornografiens frigørelse praler Danmark stadig af at have seksuelt frisind, ifølge ny undersøgelse. Men alligevel føler en stor gruppe LGBT-personer sig krænket på arbejdspladsen.  Foto: Scanpix/Arkiv


Danmark ligger i top, når det gælder rummelighed overfor bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner på jobbet.

Det viser en ny undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Randstad, hvor Danmark scorer førstepladsen over lande, hvor en persons seksualitet ikke opfattes som et problem.

Men det danske frisind er måske en anelse overvurderet. For ni procent oplever ifølge samme undersøgelse diskrimination på jobbet på grund af anden seksuel orientering.

Det er blandt andet bøsse-vittigheder og intime spørgsmål om samliv, der er med til at krænke LGBT-personer (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) på arbejdspladsen. Ofte sker det, uden at krænkeren er klar over det.

- Vi diskriminerer, uden vi selv er klar over det og det er et kæmpe problem, lyder det fra LO-sekretær Nanna Højlund, der efterlyser mere åbenhed på arbejdspladserne.

Læs her om lesbiske Emma, der blev anklaget for sexchikane

Nummer et i verden

I undersøgelsen, hvor deltagere fra 34 lande har vurderet arbejdsmiljøet i hjemlandet, mener hele 82 procent af de danske deltagere, at en persons seksuelle tilhørsforhold ikke er et problem i Danmark.

Og når vi vurderer arbejdspladsens rummelighed over for medarbejderes seksuelle orientering, svarer 86 procent af deltagerne, at de ikke mener, arbejdspladsen har noget imod, at man eksempelvis har et forhold til en af samme køn.

Men i samme undersøgelse fremgår det samtidig, at ni procent af danske medarbejdere har været udsat for diskrimination grundet seksuel orientering.

Og en tidligere undersøgelse fra LO viser, at 34 procent af hovedorganisationens medlemmer har oplevet nedsættende tale om LGBT-personer på arbejdspladsen.

LGBT opfattes som eksotiske

Så selvom de danske arbejdspladser opfattes som særdeles rummelige overfor den homoseksuelle kollega, så oplever de homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede stadig at blive diskrimineret.

Det kan hænge sammen med, at den store gruppe af heteroseksuelle medarbejdere slet ikke er klar over, at de kommer til at diskriminere den homoseksuelle kollega med upassende spørgsmål om, hvordan sex med partneren praktiseres. Det kan også være, når man i sjov bruger ordet "bøsserøv."

Det forklarer Rikke Voergård-Olesen, der er arbejdsmarkedspolitisk talsperson i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT Danmark.

Ifølge hende må LGBT-personer enten skjule deres seksualitet eller finde sig i at skulle udstilles som noget atypisk.

- Den homoseksuelle kollega bliver opfattet som eksotisk, bliver seksualiseret eller gjort grin med. Og det fører både til dårlig livskvalitet men det skaber også ulige vilkår på arbejdsmarkedet, siger Rikke Voergård-Olesen.

Seksualitet er ikke en privatsag

Hun forklarer, at mange LGBT-personer ikke fortæller om deres seksualitet, fordi de ikke vil forskelbehandles. Men ud over, at det begrænser retten til at være sig selv, så opfattes det ofte som uærligt af omgivelserne.

Ifølge Rikke Voergård-Olesen er problemet, at vi i Danmark har en opfattelse af at seksualitet er en privatsag.

- Det er en myte, at seksualitet er en privatsag. For heteroer springer ud hele tiden og synliggør deres seksualitet. Heteroseksualitet fylder ekstremt meget på arbejdspladsen, siger Rikke Voergård-Olesen.

Hun forklarer, at når mekanikeren har en kalender hængende med nøgne kvinder eller når chefen har et billede stående af konen på skrivebordet, så er det en manifestation af deres heteroseksualitet.

Men hvis ikke-heteroseksuelle på samme måde synliggør deres seksualitet, resulterer omgivelsernes reaktion ofte i overeksponering og seksualisering.

Gustav provokerer

- Som til jobsamtalen, hvor en homoseksuel ofte sidder i dilemmaet: Skal jeg være lukket om min seksualitet og lægge låg på privatlivet, eller skal jeg være åben med risiko for at samtalen kommer til at handle om noget andet end mine faglige kvalifikationer?

Rikke Voergård-Olesen bruger reality-stjernen Gustav Salinas, som er åbenlys homoseksuel, som eksempel:

- Hans åbenhed opfattes som noget demonstrativt og som om, han reklamerer for sin egen seksualitet. Og det provokerer nogen. Men det man glemmer, er, at heteroseksuelles åbenhed lige så ofte kan tolkes som reklame for deres seksualitet,  siger Rikke Voergård-Olsen.

Det er ifølge Nanna Højlund fra LO meget problematisk, når danskere ikke selv opfatter den diskriminerende adfærd, der finder sted på arbejdspladserne. Hun opfordrer arbejdspladserne til at have åbenhed omkring, hvordan man snakker om andre folks seksualitet.

- Det er et problem, at vi opfatter os selv mere rummelige, end hvad vi rent faktisk er, siger  Nanna Højlund,  der mener, at det er arbejdsgivernes ansvar, at LBGT-personer ikke bliver diskrimineret eller talt ned til.

Om undersøgelsen

Randstad har undersøgt arbejdsmiljøet i 34 lande.

Så mange var enige i udsagnet:

En persons seksuelle tilhørsforhold er ikke et problem i mit land

Top fem

Danmark 82 procent

Canada 79 procent

Norge 75 procent

Holland 74 procent

Belgien 74 procent

Bund fem

Slovakiet 36 procent

Portugal 36 procent

Tyrkiet 36 procent

Japan 34 procent

Brasilien 29 procent

En medarbejders seksuelle tilhørsforhold er ikke et problem hos min arbejdsgiver

Top fem

Norge 88 procent

Spanien 88 procent

Canada 87 procent

Luxembourg 86 procent

Danmark 86 procent

Bund fem

Slovakiet 63 procent

Malaysia 61 procent

Kina 59 procent

Japan 47 procent

Tyrkiet 43 procent

Så mange har oplevet diskrimination på jobbet på grund af seksuel orientering

Top fem

Indien 44 procent

Tyrkiet 26 procent

Malaysia 25 procent

Frankrig 21 procent

Singapore 20 procent

Bund syv

Danmark 9 procent

Chile 8 procent

Sverige 8 procent

Østrig 7 procent

Argentina 6 procent

Slovakiet 5 procent

Luxembourg 5 procent

Baggrund:

Rekrutteringsfirmaet Randstad har i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International (SSI) interviewet lønmodtagere i 34 lande i hele verden. Interviewene er gennemført i perioden 20. juli – 4. august, og der er interviewet minimum 400 lønmodtagere i hvert land. Alle de adspurgte er mellem 18 og 65 år og arbejder mindst 24 timer om ugen. Undersøgelsens resultater indgår i den seneste udgave af Randstad Workmonitor, der udkommer fire gange om året. Se hele undersøgelsen her.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.