Frederiks nedtur: Fra overklassebarn til arbejdsløs narkoman
Jeg er født af rige forældre, men tog turen hele vejen ned til samfundets bund, skriver Frederik i sit indspark om ulighed og behandlingen af ledige i dagens Danmark.
"Jeg har igennem de fire år forsøgt at få hjælp til at komme i arbejde, at blive opkvalificeret, at komme i revalidering, at komme i flexjob og at søge førtidspension. Alt med samme resultat - afslag!"
"Jeg har igennem de fire år forsøgt at få hjælp til at komme i arbejde, at blive opkvalificeret, at komme i revalidering, at komme i flexjob og at søge førtidspension. Alt med samme resultat - afslag!" Colourbox / Modelfoto


Fra rigmandssøn over vicevært til hashmisbruger og arbejdsløs.

Frederik Kargaard har taget hele turen fra overklassen til underklassen, fortæller han i et blogindlæg på Politiken.dk, hvor flere andre debattører har fortalt deres personlige historie om livet i forskellige socialklasser i Danmark.

Selvom man er født velhavende, kan man pludselig få behov for hjælp fra velfærdsstaten - og opdage, hvordan tingene har ændret sig, skriver Frederik, der mistede jobbet som følge af angst og psykiske problemer:

- Nu ligger jeg så her under dynen og oplever uligheden på tætteste hold - absolut ikke en misundelsesværdig position at befinde sig i, selv om højrefløjen gerne vil give indtryk af, at mennesker nyder at blive låst fast i systemet. Tro mig - dette helvede ønsker jeg ikke for min værste fjende! skriver han i debatindlægget.

Han har nu forsøgt at få fleksjob eller førtidspension, men fået afslag på begge dele. Regningerne hober sig op, hans hjem står til at ryge på tvangsauktion, og han har tabt 20 kg.

Han har også forsøgt at få hjælp til at takle ADHD'en og angsten, men løber panden mod en mur hver gang, og i stedet for hjælp bliver han beskyldt for at være doven.

Læs hele Frederik Kargaards debatindlæg på Politiken.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.