Frederik tog prins Christian med på kapsejlads: Se de herlige billeder
Kronprinsesse Mary og prins Christians søskende fulgte med, da prinsen og kronprins Frederik deltog ved de de åbne danske mesterskaber i drage-sejlads på Øresund ud for Dragør.
Prins Christian har deltaget ved de åbne danske mesterskaber i drage-sejlads. Det er første gang han kapsejler med sin far, kronprins Frederik.
Prins Christian har deltaget ved de åbne danske mesterskaber i drage-sejlads. Det er første gang han kapsejler med sin far, kronprins Frederik. Foto: Scanpix


Kronprinsfamilien har i weekenden for alvor sat en ny sejler i søen. Prins Christian har nemlig deltaget sammen med far kronprins Frederik ved de åbne danske mesterskaber i drage-sejlads.

Det skriver BT.

Det foregik i farvandet ud for Dragør, hvor Dragør Sejlklub var arrangør.

Det var prins Christians første kapsejlads, hvor både han og kronprins Frederik er i samme båd.


Her ses prins Christian og kronprins Frederik stående sammen på båden. Foto: Scanpix

Båden Nanoq deltog i kapsejladsen sammen med 33 andre dragebåde fra Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Rusland og New Zealand.

Med i båden havde prinsen og kronprinsen ingen ringere end den tidligere OL-landstræner i soling Anders Myralf og forhenværende verdensmester i matchrace Jesper Riise.


Prins Christian i fornemt sejler-selskab: Far og kronprins Frederik ses her til venstre. Yderst til højre er det den tidligere OL-landstræner i soling Anders Myralf og nummer to fra venstre er den forhenværende verdensmester i matchrace Jesper Riise. Foto: Scanpix

Kronprinsesse Mary fulgte sammen med prinsesse Isabella, og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine Nanoqs kamp vandet.

Kronprins Frederik har gennem mange år været en ivrig sejler og har deltaget flere gange ved både DM, EM og VM i dragesejlads.

 
Efter kapsejladsens anden dag, lørdag, lå Nanoq på en 24. plads. Foto: Scanpix


Når erfarne sejlere som kronprins Frederik, Jesper Riise og Anders Myralf snakker, så er det værd at høre efter. Foto: Scanpix


Prins Christian og båden Nanoq var oppe mod 32 andre dragebåde fra seks nationer. Foto: Scanpix

Fakta om Dragen

Dragen er verdens største og mest udbredte kølbådsklasse.

Den blev designet af nordmanden John Anker i 1927. John Anker deltog tre gange ved de Olympiske Lege.

Dragen er en lang, smal båd. Den var fra 1948 til 1972 en olympisk bådtype.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.