Frederik Løchte og makker taber til topseedet duo
Den danske tennisspiller og hans makker formåede ikke at drille turneringens topseedede par i Sofia.
Frederik Løchte Nielsen røg tirsdag ud ved ATP-turneringen i Sofia. (arkivfoto)
Frederik Løchte Nielsen røg tirsdag ud ved ATP-turneringen i Sofia. (arkivfoto) Foto: Anders Kjærbye/Scanpix


Det lykkedes ikke for Frederik Løchte Nielsen at komme videre fra første runde i herredouble ved ATP-turneringen i Sofia.

Den danske tennisspiller og hans makker, Gilles Müller fra Luxembourg, tabte tirsdag 5-7, 3-6 til turneringens topseedede par, tyskeren Philipp Petzschner og østrigeren Alexander Peya.

Alexander Peya er nummer 23 på verdensranglisten i herredouble, mens Philipp Petzschner indtager 46.-pladsen på samme liste.

Til sammenligning ligger 32-årige Frederik Løchte Nielsen nummer 100 på verdensranglisten, mens Gilles Müller er nummer 125.

Luxembourgeren gør sig primært bemærket i herresingle, hvor han er nummer 42 i verden.

I januar vandt Frederik Løchte Nielsen Challenger-turneringen ATP Manila Challenge i Manila.

Det skete med svenske Johan Brunström som makker.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.