Vejle tabte for anden kamp i træk i 1. division i fodbold, da det søndag blev til et 2-3-nederlag i lokalopgøret ude mod FC Fredericia.
Dermed har Vejle ikke vundet siden 21. august og er dumpet helt ned på 10.-pladsen lige over nedrykningsstregen - med samme pointantal som Vendsyssel FF og Fremad Amager.
Vendsyssel vandt 5-0 over Roskilde, mens Fremad Amager besejrede Hobro med 4-1.
HB Køge strøg til tops i rækken med 1-0 over AB, som ligger håbløst sidst.
HB Køge kan dog miste førstepladsen til Nykøbing, som har en kamp til gode.
I søndagens sidste kamp vandt Skive med 2-1 hjemme over Næstved.
/ritzau/