Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Fransk Tour-rytter anholdt for doping

Årets Tour de France er ramt af sin første dopingskandale. En fransk Cofidis-rytter er blevet anholdt.

10. juli 2012 kl. 13:56
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Cofidis-rytteren er nu blevet sendt til sin hjemby, Marseille.
Cofidis-rytteren er nu blevet sendt til sin hjemby, Marseille. Foto: AP / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den franske Cofidis-rytter Rémy Di Gregorio er blevet anholdt under Tour de France mistænkt for doping, skriver internationale nyhedsbureauer.

Den 26-årige franske rytter er blevet hentet af fransk politi og ført væk, efter at politiet tidligere tirsdag ransagede holdets hotel i byen Bourg-en-Bresse i det østlige Frankrig, oplyser retskilder til nyhedsbureauet AFP.

En kilde fortæller desuden, at to andre uidentificerede mænd ud over Di Gregorio er blevet anholdt i sagen i den franske by Marseille i forbindelse med dopingmistanken.

De to mænd er mistænkt for at have forbindelser til den arresterede rytter, oplyser retten, som ikke ønsker at give nærmere detaljer, inden arrestperioden af de tre mænd rinder ud. Perioden kan vare op til 48 timer.

- Vi har lige fået at vide, at en af vores ryttere, som deltager i Tour de France, har forsøgt sig med dopingsubstanser for at forbedre sine præstationer.

- På nuværende tidspunkt har vi meget sparsomme informationer om sagen, lyder det i en meddelelse fra Cofidis.

Rémy Di Gregorio kørte i sidste sæson for Astana, mens han fra 2005 til 2010 kørte for Française des Jeux - holdet, der i dag hedder FDJ.

Hans største bedrifter som cykelrytter er en førsteplads i bjergkonkurrencen i Critérium du Dauphiné i 2007, mens han i 2011 vandt 7. etape af cykelløbet Paris-Nice.

Cofidis har suspenderet Rémy Di Gregorio efter dopingbeskyldningerne, og Cofidis-rytteren er blevet sendt til sin hjemby, Marseille.

- Mistanken mod den pågældende rytter, Rémy Di Gregorio, giver os intet andet valg end at slå ned på det med de strengest mulige sanktioner.

- Rémy Di Gregorio er derfor øjeblikkeligt suspenderet, midlertidigt, mens vi venter på mere information om sagen.

- Hvis mistanken bliver bekræftet, så bliver han fyret på stedet - i henhold til de retningslinjer, der står skrevet i hans kontrakt, og som er på linje med det etiske regelsæt på holdet, oplyser Cofidis.

Læs også: Tusinder på job fulgte Chris Anker

Læs også: UCI sår tvivl om dopingbeviser mod Armstrong

Læs også: Rolf Sørensen: Jeg er stolt af min karriere

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites