Fransk politi navngiver hovedmand bag Paris-angreb
En 32-årig marokkansk-belgisk jihadist i Syrien planlagde massakrer i Paris og Bruxelles, siger politikilder.
Fransk politi har offentliggjort navnet på en 32-årig marokkansk-belgisk mand med base i Syrien, som skal være hovedmanden bag planlægningen af angrebet på blandt andet spillestedet Bataclan i Paris, hvor 130 blev dræbt og 351 blev såret. Spillestedet genåbnes næste weekend.
Fransk politi har offentliggjort navnet på en 32-årig marokkansk-belgisk mand med base i Syrien, som skal være hovedmanden bag planlægningen af angrebet på blandt andet spillestedet Bataclan i Paris, hvor 130 blev dræbt og 351 blev såret. Spillestedet genåbnes næste weekend. Foto: Charles Platiau/Reuters


Fransk politi har offentliggjort navnet på en 32-årig marokkansk-belgisk mand med base i Syrien, som skal være hovedmanden bag planlægningen af angrebene i Paris og Bruxelles. Politikilder taler om et gennembrud i efterforskningen.

Oussama Atar, som er 32 år og formentligt medlem af gruppen Islamisk Stat, har længe været en mistænkt i forbindelse med angrebene i Bruxelles. Nu sættes han også i forbindelse med angrebene i Paris 13. november sidste år.

- Han er den eneste koordinator fra Syrien, som er blevet identificeret under efterforskningen, siger en af kilderne til AFP.

Oplysningerne kommer, få dage før Frankrig næste weekend markerer årsdagen for massakren.

Atar, der menes at være kendt som "Abou Ahmad" i Syrien, har været eftersøgt af de europæiske sikkerhedstjenester i over et årti.

Han blev anholdt af amerikanske styrker i Irak efter den amerikanskledede invasion i 2004 og har siddet fængslet flere steder - blandt andet i det berygtede Abu Ghraib fængsel, som amerikanske styrker stod for.

Efter at være blevet løsladt i 2012 vendte han tilbage til Belgien. Her er politi og efterretningstjenester er blevet voldsomt kritiseret for mangelfuld efterforskning af jihadist netværk i Bruxelles.

- Jeg ved ikke, hvad der skete med ham derefter, siger den eftersøgtes tidligere advokat, Vincent Lurquin.

Atar er fætter til to brødre, som blev selvmordsbombere for Islamisk Stat i Bruxelles efter at have været voldelige kriminelle en årrække. De to brødre udførte bombemassakrer i Bruxelles lufthavn og i byens metrosystem.

Franske efterforskere har været i stand til at forbinde ham til Paris-angrebene efter anholdelser af to andre ekstremister, en algerier og en pakistaner.

Algerieren har identificeret Atar som en central person fra Paris-angribe ud fra politiets fotos, hedder det.

Den britiske rockstjerne Sting genåbner 12. november spillestedet Le Bataclan i Paris, hvor tre militante islamister dræbte 130 og sårede 351 såret. Angrebet var dermed et af de blodigste i Frankrigs historie.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.