Fransk penis stjålet igen og igen: Nu griber myndighederne ind
En lidt for stor penis har gennem flere årtier skabt ravage i Frankrig.
Gang på gang er den stakkels statues penis landet i lommerne på respektløse tyveknægte. Men nu skal det være slut. Manden på billedet er (så vidt vides) uskyldig i denne sag.
Gang på gang er den stakkels statues penis landet i lommerne på respektløse tyveknægte. Men nu skal det være slut. Manden på billedet er (så vidt vides) uskyldig i denne sag. Foto: Scanpix/Modelfoto


Først klagede folk over, at den var for stor. Dernæst måtte han finde sig i, at den blev knækket af og bortført igen og igen.

Nej, det er ikke altid nemt at være en veludrustet legendarisk statue. I hvert fald har en tre meter høj Herkules-statue i en park i det sydvestlige Frankrig måttet finde sig i lidt af hvert hvad angår behandlingen af hans manddom gennem de sidste 68 år. Det skriver det britiske medie The Mirror.

"Chokerende stor"

Den muskuløse statue, som forestiller den virile græske gud Herkules, blev opført i 1948. Her skabte størrelsen på statuens penis med det samme postyr i det lille franske lokalsamfund.

Mens en del kvinder var benovede over størrelsen på lemmet, mente andre at det var "chokerende stort". Derfor blev kunstneren to gange bedt om at reducere statuens formastelige manddom.

De senere år er statue og tilhørende penis blevet kendt på sociale medier, i kraft af at turister har delt billeder af attraktionen.

Penis-tyve på spil

Det har imidlertid givet anledning til endnu en omgang penis-postyr. Nogle mennesker kan nemlig ikke nøjes med kigge - de stjæler simpelthen den enorme penis.

Og hver gang den arme statue får en ny protese, går der kun kort tid, før nogle langfingrede tyve render med den, skriver The Mirror. Resultatet er, at statuen gang på gang må vise sig amputeret og penis-løs ved officielle begivenheder i parken.

- Jeg vil ikke ønske for nogen - ikke engang mine værste fjender - at blive udsat for det, denne statue har været udsat for, har byens borgmester i den anledning udtalt.

Skrues af og på

Nu har borgmesteren og de frustrerede parkarbejdere imidlertid fundet en løsning på den gentagne statue-kastration: De har simpelthen fået lavet en aftagelig tissemand til statuen, som de kan iføre ham inden officielle begivenheder i parken og bagefter skrue af igen.

På billedet herunder kan du se den smarte løsning:

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.