Frankrig tager mange stjernespillere med til Parken
Paul Pogba og Karim Benzema er med i truppen hos det franske landshold, der møder Danmark i en venskabskamp.
Juventus-stjernen Paul Pogba er med mod Danmark i Telia Parken.
Juventus-stjernen Paul Pogba er med mod Danmark i Telia Parken. Foto: Massimo Pinca/AP


Det er et stjernespækket fransk fodboldlandshold, der den 11. oktober stiller op i Telia Parken til venskabskampen mod Danmark.

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, har torsdag udtaget sin trup til hjemmekampen mod Armenien den 8. oktober og kampen i Danmark tre dage senere.

I truppen er blandt andre Juventus-spillerne Paul Pogba og Patrice Evra, Karim Benzema og Raphaël Varane fra Real Madrid samt det unge stjerneskud Anthony Martial, som Manchester United hentede i sommerens transfervindue.

Frankrig er som vært automatisk sikret en plads ved EM-slutrunden næste sommer. Derfor spiller holdet udelukkende venskabskampe i øjeblikket.

Frankrigs trup ser således ud:

Målmænd: Hugo Lloris (Tottenham), Steve Mandanda (Marseille) og Alphonse Areola (Villarreal).

Forsvar: Patrice Evra (Juventus), Christophe Jallet (Lyon), Eliaquim Mangala (Manchester City), Bacary Sagna (Manchester City), Mamadou Sakho (Liverpool), Benoit Trémoulinas (Sevilla), Raphaël Varane (Real Madrid) og Kurt Zouma (Chelsea).

Midtbane: Yohan Cabaye (Crystal Palace), Lassana Diarra (Marseille), Blaise Matuidi (Paris SG), Paul Pogba (Juventus), Morgan Schneiderlin (Manchester United) og Moussa Sissoko (Newcastle).

Angreb: Karim Benzema (Real Madrid), Olivier Giroud (Arsenal), Antoine Griezmann (Atlético Madrid), Anthony Martial (Manchester United), Paul-Georges Ntep (Rennes) og Mathieu Valbuena (Lyon).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.