Frankrig opretholder højeste alarmberedskab
De franske myndigheder bevarer højeste alarmberedskab og højeste sikkerhedsniveau efter terrorangreb.
Lægepersonale bevæger sig her ind i det kosher-supermarked i Paris, hvor en bevæbnet mand fredag holdt fem mennesker fanget.
Lægepersonale bevæger sig her ind i det kosher-supermarked i Paris, hvor en bevæbnet mand fredag holdt fem mennesker fanget. Foto: Francois Mori/AP


Frankrig opretholder det højest mulige sikkerhedsniveau i Storparis-området, siger indenrigsminister Bernard Cazeneuve lørdag i kølvandet på tre dages terror, der har kostet 17 mennesker livet.

- Vi ønsker at opretholde et højt mobiliseringsniveau og høj årvågenhed, siger Cazeneuve til journalister efter et krisemøde i Elyseepalæet med den franske præsident François Hollande.

Der vil blive indført særlige sikkerhedsforanstaltninger forud for den march, som en række stats- og regeringsledere fra hele Europa ventes at deltage i søndag.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.