Komikeren Frank Hvam har netop forkælet sig selv med udbetaling af et samlet udbytte på 1.217.950 kroner.
Det er er sket i forbindelse med det netop offentliggjorte regnskab for hans firma KVABS ApS, skriver Her&Nu.
Når alle udgifter er trukket fra, kan komikerens virksomhed notere et overskud på 4.254.123 kroner.
Efter Frank Hvam har trukket lidt over 1,2 millioner kroner ud til sig selv, har virksomheden ifølge Her&Nu en formue på over 12 millioner kroner. Det er tre millioner kroner mere end formuen lød på i sidste regnskabsår.
Villaen er solgt
Frank Hvam og hans hustru, Anja Louise Farsig Hvam, har desuden netop solgt deres luksusvilla med udsigt over Lyngby Sø.
Ejendommen blev solgt for 10 millioner kroner, skriver Boliga. I 2010 gav parret 6,9 millioner kroner for den 173 kvadratmeter store villa.