Social- og sundhedsassistenter vil have sex på skoleskemaet.
Tre ud af fem sosu'er føler sig nemlig ikke klædt på til at takle borgere og patienters seksualitet, skriver fagbladet FOA på baggrund af en medlemsundersøgelse fra ansatte i ældreplejen, psykiatrien og specialområdet.
Undervisning i seksualitet er ikke obligatorisk på uddannelsen, men det ser sosu'er gerne, at det bliver.
"De studerende vil gerne have undervisning i seksualitet, fordi de ved, at de kommer til at arbejde med det i praksis. Men uden uddannelse inden for området aner de ikke, hvordan de skal håndtere det," siger sexolog og sosu-assistent Mille Idehen.
Formanden for Sosu-sektoren i FOA, Karen Stæhr, ser gerne, at eleverne får mere undervisning i borgernes seksualitet.