Fræk skuespillerinde: Mændene flygter fra mig
"Fifty Shades of Grey"-skuespillerinden Dakota Johnson synes ikke rollen har gjort det lettere at finde mænd.
Dakota Johnson har hovedrollen i filmhittet "Fifty Shades of Grey", og i 2017 kan hun igen opleves i rollen som Anastasia Steele, når fortsættelsen "Fifty Shades Darker" udkommer.
Dakota Johnson har hovedrollen i filmhittet "Fifty Shades of Grey", og i 2017 kan hun igen opleves i rollen som Anastasia Steele, når fortsættelsen "Fifty Shades Darker" udkommer. Foto: Jonathan Short/JONATHAN SHORT/INVISION/AP


Hun er kendt som den sensuelle Anastasia Steele i den frække film "Fifty Shades of Grey", som er gået hele verden rundt. Og efter præstationen i det grå hit på det hvide lærred, skulle man tro, at mændene stod i kø for at lære skuespillerinden Dakota Johnson bedre at kende.

I et interview med talkshow-værten Ellen DeGeneres afslørede den 25-årige skuespillerinde, at hun er single, men at det altså langt fra er så let med mændene, som man skulle tro.

Ellen DeGeneres spurgte ind til, hvordan skuespillerindens forhold til mænd har ændret sig efter hendes hovedrolle i filmhittet. Talkshowværten ville vide, om mænd nu i højere grad henvender sig til hende, eller om de hellere holder sig væk, fordi de måske er bange.

- Hvis det er de to muligheder, så er de nok bange for mig. Enten elsker de mig eller også flygter de. Men jeg tror mest, at de flygter, fortalte skuespillerinden, som også har sagt ja til hovedrollen i den næste film i serien "Fifty Shades Darker" ifølge ABC News.

Dakota Johnson kunne fortælle, at de begynder at filme fortsættelsen til "Fifty Shades"-universet i 2016. I 2016 udkommer også filmen "How to be Single" meget passende med Dakota Johnson på rollelisten.

I øjeblikket kan man se den 25-årige skuespillerinde posere topløs på septemberudgaven af magasinet Another, men det gør næppe mændene mindre intimiderede.

Se Dakota Johnson posere topløs på forsiden af magasinet Another.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.