Forundret socialchef om job-nej: "Der er udfordringer"
Det er overraskende, at hver fjerde kontanthjælpsmodtager, der er vurderet jobparat, ikke står til rådighed. Det mener formanden for social- og arbejdsmarkedscheferne. Hun kalder løsningen kompleks.
Hver fjerde job-parate kontanthjælpsmodtager står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, viser en analyse fra Dansk Erhverv.
Hver fjerde job-parate kontanthjælpsmodtager står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, viser en analyse fra Dansk Erhverv. Foto: Thomas Lekfeldt/arkiv/Scanpix


Hver fjerde ledige dansker, der er erklæret jobparat, står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, lyder konklusionen i en analyse fra Dansk Erhverv, som Politiken skriver om i dag.

Det er et højt tal, synes formanden for FSD - Foreningen af Social- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet.

- Når man tænker på, at det i forvejen er færre, vi vurderer som jobparate end ikke-jobparate, så undrer det mig, at så stor en procentdel ikke står til rådighed. Men vi kan godt genkende, at der er udfordringer, og vi bruger de sanktioner og værktøjer, vi har, for at sige at folk har en forpligtelse. Men det er et komplekst område, siger Helle Linnet.

Der er legitime årsager til, at nogle ikke er parate til at springe på et job her og nu, mener Helle Linnet.

En af dem er, at man er i gang med at gøre en uddannelse færdig, som 21 procent også peger på i analysen.

- Det er jo en fornuftig legitim grund, for der er man jo bedre stillet på arbejdsmarkedet efterfølgende, siger hun.

Mangler selvværd

Andre årsager er “sygdom” og “andre grunde”, og der er det lidt mere mudret, hvad der ligger bag og der, hvor jobcentret har en vigtig dialog-opgave, mener Helle Linnet.

- Det er ikke et entydigt billede, og derfor er det her også så komplekst. Nogle har en angst for at komme ud at være i sociale sammenhænge og er bange for, at de ikke kan honorere de krav, der er på arbejdsmarkedet. Nogle har meget lidt selvtillid og selvværd i forhold til at tage et job. Andre kan ikke overskue at skulle bruge tid på transport frem og tilbage, og så stadig skulle håndtere det derhjemme. Det er en individuel tilgang hver gang, hvor man skal i dialog med den enkelte, siger Helle Linnet.

Nogle af de adspurgte angiver, at de slet ikke ønsker et job, og det er meget problematisk, mener Helle Linnet.

- Så står du jo reelt ikke til rådighed, og så har du ikke krav på en ydelse. Der bør man tage kontanthjælpen fra folk, siger Helle Linnet.

Skal kende barriererne

Tilbud fra jobcentrene i form af mentorhjælp og særlig støtte til folk, der har svært ved at komme i gang, retter sig især mod de ikke-jobparate. Der er dog mulighed for også at tilbyde de job-parate kontanthjælpsmodtagere særlig støtte.

- Men igen skal vi jo vide, at de har brug for det. Og så er vi tilbage ved samtaler og  individuelle tilbud til folk. Vi er nødt til at kende barriererne, og se på den enkelte familie eller person for at kunne vurdere, hvad der skal til, for at de flytter sig.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.