Der er tragisk nyt i sagen om den forsvundne Sven Erik Petersen fra Broager i det sydlige Jylland.
Han er fundet død, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann.
- Intet tyder på, at der er sket noget kriminelt, og vi er nu i gang med at undersøge sagen nærmere, siger han til Avisen.dk.
63-årige Sven Erik Petersen forsvandt torsdag ved middagstid, da han kørte fra sin bopæl på en rød scooter.
Politiet oplyste i den forbindelse, at Sven Erik Petersen var epileptiker og afhængig af medicin.