Forsvundne Bente er muligvis set på Fyn
Bente Byskov Thers fra Hobro blev efterlyst af politiet 6. juni og er i går, mandag, muligvis set i et pizzaria på Fyn.
Familien er forståeligt nok meget bekymret og håber snart at se Bente.
Familien er forståeligt nok meget bekymret og håber snart at se Bente. Privatfoto


I går kom familiemedlemmer til den forsvundne Bente Byskov Thers ind på et pizzaria på Fyn for at hænge et foto op af kvinden, der er efterlyst af politiet.

Overraskende nok kunne ejeren af pizzariaet fortælle dem, at han muligvis har set den 68-årige kvinde i sin butik i løbet af mandagen. Pizzariaet ligger i landsbyen Aarup mellem Middelfart og Odense. Så pizzamandens udsagn passer godt med, at en kvinde mener at have set Bente Byskov Thers sidde på en bænk på en togstation nær Odense lørdag ved 17-18-tiden. Denne kvinde er en bekendt af Bente Byskov Thers, og hun er sikker i sin sag; Det var Bente, hun så på bænken.

Under alle omstændigheder er familien til den spinkle kvinde dybt bekymret og håber meget, at hun snart dukker op, fortæller hendes datter, Ane Byskov.

Bente Byskov Thers er sidst med sikkerhed set mandag i sidste uge, hvor hun forlod sin bopæl i Hobro.

Hun havde en aftale med familien senere på ugen, men mødte ikke op. Lørdag aften valgte politiet at efterlysning hende.

Hun beskrives som kvinde, der er spinkel af bygning, cirka 48 kilo og 163 centimeter høj. Hun er solbrændt og bærer briller.

Bente Byskov Thers datter Ane bor i Odense. Derfor mener Nordjyllands Politi, det er sandsynligt, at vidner kan have set Bente Byskov Thers i nærheden af Odense.

Hvis man har oplysninger i sagen, bedes man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Bente Byrskov Thers er 68 år gammel. Privatfoto

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.