Forsvundet i en uge: Morten blev sidst set på Glostrup Station
Morten Peder Oxvang Mortensen er ikke set siden den 20. oktober.
Foto: Københavns Politi


68-årige Morten Peder Oxvang Mortensen forsvandt den 20. oktober, og nu beder politiet offentligheden om hjælp til at finde ham.

Den 68-årige mand er ikke set, siden han omkring klokken 19.05 ankom til Glostrup Station med B-toget fra Københavns Hovedbanegård.

Foto: Københavns Politi

Morten Peder Oxvang Mortensen, der er dårligt gående, beskrives som dansk af udseende, 192 centimeter høj, gråt hår med stor måne og mager af bygning. 

Han var ifølge Københavns Politi iført en sort kasket, sort skindjakke, sorte bukser og sorte sko.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.