Forsvundet europæisk rumfartøj blev smadret ved styrt
Rumfartøjet Schiaperelli er formentlig styrtet mod Mars fra flere kilometers højde, oplyser rumfartsagentur.
Det europæiske rumfartøj Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, er smadret under landingen på planeten Mars. Der oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA).
Det europæiske rumfartøj Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, er smadret under landingen på planeten Mars. Der oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA). Foto: D. Ducros/AFP


Det europæiske rumfartøj Schiaparelli blev formentlig smadret, da det ramte Mars' overflade, oplyser Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) ifølge nyhedsbureauet AFP.

Schiaparelli, der har været forsvundet siden onsdag, ser ifølge ESA ud til at være styrtet mod Mars fra to til fire kilometers højde.

På baggrund af billeder fra det amerikanske rumfartsagentur, Nasa, vurderer ESA, at fartøjet enten eksploderede eller blev smadret, da det ramte Mars.

- Fartøjet ramte overfladen hurtigere end planlagt, lyder det fra Thierry Blancquaert fra rumfartsagenturet i Darmstadt i Tyskland.

På et billede, som er taget af Nasa-rumsonden Mars Reconnaissance Orbiter kan man se en hvid plet på størrelse med en faldskærm.

To kilometer væk er der en sort plet, som højst sandsynligt er Schiaparelli, oplyser operationschef Michel Denis.

- Den sorte plet er større, end den ville have været, hvis Schiaperelli var i ét stykke. Den er smadret, siger Michel Denis.

Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen skulle rumfartøjet være seks minutter om at nå ned gennem planetens atmosfære.

Derefter skulle faldskærme og styreraketter hjælpe det 577 kilo tunge modul det sidste stykke på vej mod overfladen på Mars.

Schiaparelli er en del af det europæisk-russiske ExoMars-program, der er en todelt mission. Ud over Schiaparelli, som skulle lande på Mars, er rumsonden Trace Gas Orbiter sendt i kredsløb rundt om planeten.

Satellitten skal søge efter metan og andre gasser i 400 kilometers højde over planeten. Gasserne vil kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv.

Rumfartøjet er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, der i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.