OPDATERET: Fyns Politi melder sidst på eftermiddagen, onsdag, at den 14-årige dreng er fundet i god behold.
Fyns Politi har i dag, onsdag, valgt at gå ud med en efterlysning af den 14-årige Nikolaj Hindsberg Jensen.
Nikolaj forlod mandag aften mellem klokken 19 og 20 sin bopæl, institutionen Taurus i Vester Skerninge i nedtrykt sindstilstand. Han kørte fra institutionen på cykel, en blå/sort mountainbike mrk. RM Landslide.
Nikolaj Hindsberg Jensen er ca. 190 centimeter høj, spinkel af bygning og nærmest kronraget. Da han forlod sin bopæl i mandags, var han iført en mørkeblå cardigan, et par mørkegrå bukser med lommer på lårerne og sorte Nike gummisko.
Han beskrives som en psykisk skrøbelig dreng.
Den 14-årige Nikolaj havde sin mobiltelefon med, da han gik hjemmefra.
Den er sporet til det centrale Nyborg, men allerede mandag aften ved 20.30-tiden blev den slukket, og den har ikke været tændt siden.
Der er ifølge politiet frygt for, at Nikolaj Hindsberg Jensen opsøger misbrugsmiljøer.
Oplysninger om Nikolaj Hindsberg Jensen til Fyns Politi på telefon 114.
Foto: Fyns Politi