Forsvarer i sag om matchfixing: Min klient var bange
Københavns Byret afviste flere gange at efterkomme ønsker fra forsvarsadvokat i unik sag om matchfixing.


Det første retsmøde i danmarkshistoriens første sag om matchfixing gik langtfra, som forsvarsadvokaten for den hovedtiltalte havde håbet.

Det fortæller Henrik Juel Halberg, der flere gange i løbet af mandagen måtte konstatere, at dommerne i Københavns Byret var uenige i hans protester.

- Det har ikke været en god dag, siger forsvarsadvokaten.

Henrik Juel Halbergs klient, den 28-årige MT, har tidligere erkendt, at han i samarbejde med flere fodboldspillere fixede resultatet af to kampe i 1. division tilbage i 2010 - og at de sammen tjente 900.000 kroner på det.

Men ifølge Henrik Juel Halberg følte den 28-årige sig truet til at tilstå og var desuden ikke klar over, hvad han var sigtet for. Af den grund burde anklagemyndigheden slet ikke have haft lov til at præsentere politiets afhøringsrapport, sådan som det skete.

- Man har ikke overholdt retsplejeloven, der siger, at man skal vide, hvad man er sigtet for, hvis man udtaler sig, siger advokaten, der har kæret byrettens beslutning om at tillade præsentationen af tilståelsesrapporten til landsretten.

Den i dag 28-årige mand havde tilsyneladende et økonomisk udestående med et asiatisk spillefirma og frygtede for sit liv. Det udnyttede politiet ifølge den tiltalte ved at betinge beskyttelsen af ham med, at han fortalte om sin rolle i miljøet.

- Jeg kan notere mig, at min klient var bange. Han fortalte en historie, som passede meget godt ind i politiets idé. Men han står ikke ved sin forklaring, siger Henrik Juel Halberg.

Allerede ved retsmødets start mandag formiddag gik domsmandsretten imod forsvarsadvokatens anmodning om, at retsmødet blev udskudt nogle måneder.

Ønsket skyldtes, at en ansat ved et asiatisk spillefirma søndag fortalte til Berlingske, at MT i kølvandet på et væddemål, der gik efter planen, fortalte, at han nu måtte aflønne tre-fire spillere på det tabende hold.

- Men der står i retsplejeloven, at man ikke må påvirke domstolene. Man kan ikke udelukke, at oplysningen har påvirket dommerne, som måske har fået den idé, at de tiltalte er skyldige på baggrund af den her anonyme kilde, påpeger advokaten.

Men heller ikke det synspunkt var retten altså enig i.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.