Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forsvarer: Breivik skal gå fri

Forsvarer ønsker, at Anders Behring Breivik skal frifindes, alternativt have den mildest mulige straf.

22. juni 2012 kl. 12:01 (opdateret kl. 12:17)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Geir Lippestad, der er forsvarer for Anders Breivik, mener, at hans klient skal gå fri, da hans handlinger ifølge ham selv bør anses for nødværge.
Geir Lippestad, der er forsvarer for Anders Breivik, mener, at hans klient skal gå fri, da hans handlinger ifølge ham selv bør anses for nødværge. Foto: Heiko Junge / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Forsvarer Geir Lippestad beder Oslo tingrett om at frifinde Anders Behring Breivik eller idømme ham den mildest mulige straf.

- Jeg anbefaler, at den tiltalte principielt frifindes. Breivik har erkendt sin handling, men ikke, at den er en forbrydelse, da han anser sine gerninger for at være nødværge, siger Lippestad i sin slutprocedure.

Forsvareren siger også, at Breivik er tilregnelig i strafferetslig henseende, og at han kan idømmes en fængselsstraf.

- Det er en menneskeret få lov til at tage sit ansvar, siger Geir Lippestad videre

Han mener, at retten må tage udgangspunkt i, at Breivik har et radikalt politisk projekt, og at det ikke er nogen form for forherligelse af vold, der ligger til grund for den tiltaltes handlinger.

Breiviks psykiske tilstand er central og afgørende for, om han kan idømmes fængselsstraf eller psykiatrisk forvaring.

To hold psykiatere er kommet med to modsatrettede konklusioner. Et hold vurderer, at han er paranoid skizofren, mens et andet hold konkluderer, at Breivik er tilregnelig og vidste, hvad han gjorde, da han slog 77 mennesker ihjel den 22. juli i fjor.

Torsdag var anklagemyndigheden i tvivl om, hvorvidt Breivik er psykisk ustabil eller om han er tilregnelig.

- At erklære Breivik sindssyg vil være at krænke hans rettigheder, mener Geir Lippestad.

Selv mener Breivik, at han er tilregnelig, og at hans terrorhandling er politisk motiveret.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
22.06-2012 | 14:02 af Ove Nielsen
Ahvabehager ???

Det må rable for forsvareren, mener jeg, ellers må han være politisk enig med selvsamme Breivik

Citat
"Selv mener Breivik, at han er tilregnelig, og at hans terrorhandling er politisk motiveret."

Her - Erkender han at han reelt er terrorist, mener jeg

Ma må ikke slå andre ihjel blot fordi man er politisk uenig i et demokrati !
Nødværge
"(lovsikret ret til) brug af fysisk magt for at forsvare sig selv mod et voldeligt overfald

Han handler heller IKKE i nødværge, det forudsætter umiddelbart angreb på hans person fysisk.
Han er ikke fysisk truet, men politisk uenig - det er ikke tilladelse til massemord
 
 
22.06-2012 | 15:04 af Andersen Peter
Det er ikke den første jurist som taler sort i en alvorlig sag.
Mange politikere er jurister og mange jurister er politikere (Hjort)

Men at påstå frifindelse fornærmer min moral, og så må det jo være
værre for de pårørende.
 
22.06-2012 | 15:40 af Ove Nielsen
# Peter

Meget enig i de betragtninger du her fremsætter

Det er fornærmende overfor det enkelte menneskes
Retfærdighedssans og moral - især de efterladte, er jeg enig i

Foragt ?
For de efterladte/pårørende må dette være som en knytnæve i ansigtet
efterfulgt af et spark i skridtet og så en skalle.....
ubeskriveligt sårende/ vildt fornærmende, mener jeg
 
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites