Forsøgte at busbombe naziborg: Museumsbrand knækkede mig
56-årig mand er anklaget for at ville sprænge en naziborg i luften som hævn for brand i Frihedsmuseet.


En 56-årig mand, som fredag sidder på anklagebænken i Retten i Roskilde for at forsøge at sprænge en naziborg i Greve i luften, levede et almindeligt liv med børn og arbejde op til 28. april 2013.

Det forklarer han selv i retten, da anklager Thomas Brædder spørger ham, hvad der fik ham til at kapre en bus 3. maj sidste år med den hensigt at køre den ind i naziborgen for at sprænge den i luften med kunstgødning, diesel og gasflasker.

Selv siger han, at han ikke ville bombe huset, kun brænde det.

Det hele begyndte 28. april for to år siden, da der blev påsat en brand på Frihedsmuseet, som delvist brændte ned.

Få dage senere, 4. maj 2013, var han til stede ved en ceremoni ved Frihedsmuseet for at mindes befrielsen i 1945.

- Jeg kan huske, at jeg stod derude, og der var taler. Jeg hørte slet ikke efter. Jeg var gået helt i sort og kiggede på de sorte stumper, der var tilbage. Der har jeg fået et psykisk knæk, siger han i retten.

Manden havde et særligt tæt forhold til museet, da hans familie var involveret i modstandskampen under krigen. For ham var det et mausoleum - ikke et museum.

Efter museumsbranden håbede han på, at politiet ville opklare sagen.

- Udadtil virkede det, som om der ikke skete noget. Jeg havde utroligt svært ved at acceptere det. Jeg kunne ikke sove om natten, det kværnede bare løs oppe i mit hoved, forklarer han.

Selv var han sikker på, at det var nazisterne, der stod bag.

Han havde først tænkt sig at kapre en tankbil og køre den ind i naziborgen. Men han kunne se, at der var rækkehuse rundt om nazisternes bygning, og han ville ikke forvolde nogen skade.

- Jeg brød min hjerne, til det gik op for mig, at der var et busstoppested lige op til bygningen. Og så tænkte jeg, at jeg kunne bruge en almindelig bus, siger han.

Angrebet på bygningen lykkedes imidlertid ikke, da chaufføren flygtede fra bussen.

Ifølge en kaptajn i ammunitionsrydningstjenesten, som ikke ønsker sit navn nævnt, men som vidnede i sagen, ville gasflaskerne alligevel ikke have kunnet få benzinen og gødningen til at detonere.

- Gødning er af en forkerte type. Der skal være mere kvælstof i. For det andet skal gødningen bearbejdes, før det kan bruges i en bombe. Og det tager tid, siger kaptajnen.

Men ildspåsættelse kunne være muligt, siger han.

Sagen ventes afsluttet senere fredag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.