Forslag til EU-dom: Ansatte med tørklæde må ikke fyres
Generaladvokatens forslag til en afgørelse er dog stik imod en lignende sag om en kvindelig ansat i Belgien.
Kvinden Asma Bougnaou, som var ansat som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, ville ikke tage sit tørklæde af, selv om en kunde havde klaget og mente, at det havde "generet" kundens ansatte. Modelfoto.
Kvinden Asma Bougnaou, som var ansat som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, ville ikke tage sit tørklæde af, selv om en kunde havde klaget og mente, at det havde "generet" kundens ansatte. Modelfoto. Foto: Colourbox.com/Colourbox.com


En privat virksomhed må ikke fyre en ansat, som nægter at tage sin religiøse hovedbeklædning af.

Det skriver EU-Domstolens generaladvokat i sin vurdering af en sag fra Frankrig, hvor en kvindelig ansat med islamisk hovedtørklæde blev fyret, efter at en kunde havde klaget over hendes hovedbeklædning.

Kvinden, Asma Bougnaou, som var ansat som projektingeniør hos en fransk it-virksomhed, ville ikke tage sit tørklæde af, selv om kunden havde klaget og mente, at det havde "generet" kundens ansatte.

Domstolens generaladvokat, Elenor Sharpston, lægger vægt på, "at afskedigelsen af Asma Bougnaou udgjorde en direkte forskelsbehandling på grund af religion og tro".

Der er dog undtagelser. Virksomheder kan eksempelvis forbyde visse beklædningsgenstande, hvis det har betydning for, om den ansatte kan udføre sit arbejde.

Men Sharpston vurderer, at intet tyder på, at "Asma Bougnaoui var ude af stand til at udføre sit arbejde som projektingeniør, fordi hun bar islamisk hovedtørklæde".

Den franske sag er stort set identisk med en sag om en muslimsk kvinde i Belgien. Kvinden var ansat som receptionist ved vagt- og sikkerhedsfirmaet G4S Secure.

Hun blev ligeledes fyret, da hun efter et par års ansættelse begyndte at gå med hovedtørklæde og ikke ville tage det af på sit arbejde.

Virksomheden begrundede afskedigelsen med et forbud mod synlige religiøse, politiske og filosofiske symboler.

Forslaget til afgørelsen i sagen fra Frankrig er dog stik imod den belgiske sag. Her mente generaladvokat Juliane Kokott, at der var tale om en indirekte forskelsbehandling, hvilket kan berettige en fyring.

Det betyder, at domstolen nu har to forskellige forslag til afgørelser, når dommen i de to sager formentligt falder i slutningen af i år.

Domstolen er ikke forpligtet til at følge generaladvokaternes vurdering af sagerne.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.