Forslag om tvungen pension skal sikre lighed
Hver tredje betaler ikke til sin egen pension, påpeger ATP's administrerende direktør, Carsten Stendevad.
Hver tredje dansker betaler mindre end 20.000 kroner årligt til sin pension.
Hver tredje dansker betaler mindre end 20.000 kroner årligt til sin pension. Colourbox/PHOTOPQR/LA VOIX DU NORD


Det skaber ulighed mellem pensionister, at nogle får flere offentlige ydelser, fordi de kun har folkepension og ATP. Samspilsproblemerne kan løses ved at tvinge alle til at betale til pensionen, ligesom man gør til ATP.

Det siger ATP's administrerende direktør, Carsten Stendevad, ved en vækstkonference i den borgerligt-liberale tænketank, Cepos.

- Når en stor gruppe borgere ikke sparer op, bliver mange omfattet af de målrettede offentlige ydelser. Det skaber en samspilsproblematik, siger Carsten Stendevad.

Hver tredje dansker betaler mindre end 20.000 kroner årligt til sin pension. Der går grænsen for, hvornår pensionister kan få ekstra offentlige ydelser som pensionstillæg, ældrecheck, boligydelse og varmehjælp.

Gruppen består af selvstændige, folk på offentlige overførsler og arbejdere uden en overenskomst.

- Vi har målrettet de offentlige ydelser imod cirka en tredjedel, som har behov for dem. De er typisk de vanskeligt stillede, siger Carsten Stendevad.

- For folk i de lavere indkomstgrupper bliver en marginal opsparet krone modregnet, så man får en høj marginalskat (på den sidst tjente krone). Det udfordrer opbakningen til systemet, mener Carsten Stendevad.

Derfor har økonomiminister Morten Østergaard (R) bedt en kommission se på pension og samspilsproblemer.

Frygten er, at danskerne sløjfer deres arbejdsmarkedspensioner og kræver højere løn, hvilket vil ødelægge danske virksomheders konkurrenceevne.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos foreslår, at 25-65-årige danskere månedligt betaler 2200 kroner til deres pension. Beløbet skaffes ved at sløjfe ældrecheck og pensionstillæg.

Indgrebet vil øge det finanspolitiske råderum med 17 milliarder kroner, anfører Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

- Hvis man sparer mere op selv, vil man ikke have så stort træk på de offentlige ydelser, påpeger Carsten Stendevad.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.