Line Sølvhøj Johansson, Mad & Bolig, Aller Media
Det er ikke kun i barndomsårene, det er vigtigt at spise en god og nærende morgenmad. En undersøgelse foretaget af det svenske universitet Umeå har vist, at teenagere, der ikke spiser morgenmad, har en højere risiko for at få alvorlige sygdomme som fedme og hjerteproblemer senere hen.
Se, hvordan du tjekker morgenæggets kvalitet på madogbolig.dk
Indtager du derimod den rigtige morgenmad, kan du drage fordel af det på længere sigt. Forskerne mener nemlig, at man tager den gode morgenvane med sig i livet.
- At spise morgenmad gør det nemmere at spise gode og sunde fødevarer resten af dagen, fordi blodsukkeret bliver stabiliseret, siger forsker Maria Wennberg fra Umeå Universitet.
Få inspiration til maden: Se listen over 11 inspirerende madprofiler på Instagram på madogbolig.dk
Den sunde morgenmad
Forskere og ernæringseksperter har længe skændtes om morgenmadens betydning, og måske af den grund er der mange, især voksne, der ikke vægter morgenmaden særlig højt, når det gælder deres helbred. For mange bliver det oftest den nemme løsning med en hurtig morgenmad, der bliver indtaget på vejen, eller en kop kaffe, der simpelthen erstatter morgenmaden. Og det er ikke kilder til den energi og koncentration, som forskerne siger, at en god morgenmad gerne skal give.
I undersøgelsen vurderer man dårlig morgenmad som at droppe morgenmaden helt eller at drikke eller spise noget sødt. Gør du det til en fast vane, kan skråplanet være årsag til blandt andet fedme, for meget fedt i blodet, forhøjet kolesterol og blodtryk.
Men hvad er så god morgenmad? Få ernæringsekspertens bud her