Forskere forudser stor skare af sofavælgere ved EU-valg
Forvirring og tvivl kan få mange danskere til at fravælge stemmeboksen og blive hjemme 3. december.
EU-afstemning på Tagensbo Skole. Det ligner fortsat dødt løb i forhold til folkeafstemningen 3. december om EU-retsforbeholdet. Det viser den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau. 33 procent af de 1010 adspurgte personer vil stemme ja, 30,5 procent stemmer nej, mens flertallet - 36,5 procent - svarer "ved ikke". Ritzau (Jens Dresling/POLFOTO/Arkiv)
EU-afstemning på Tagensbo Skole. Det ligner fortsat dødt løb i forhold til folkeafstemningen 3. december om EU-retsforbeholdet. Det viser den seneste meningsmåling, Voxmeter har foretaget for Ritzau. 33 procent af de 1010 adspurgte personer vil stemme ja, 30,5 procent stemmer nej, mens flertallet - 36,5 procent - svarer "ved ikke". Ritzau (Jens Dresling/POLFOTO/Arkiv) Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Afstemningen om Danmarks retsforbehold i EU er lige om hjørnet, men kampagnerne er til at overskue. Lygtepælene er ikke plastret til med valgplakater, og tv-kanalerne er ikke gået i selvsving. Samtidig er en stor del af vælgerne i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

Det kan meget vel - og med god grund - få den konsekvens, at mange slet ikke vil stemme 3. december, vurderer flere valgforskere.

- Hvis ikke valgdeltagelsen skal blive meget lav, skal der altså ske noget, siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Både ja- og nej-siden har interesse i en høj valgdeltagelse. Det er nemmere at mobilisere vælgere fra sofaen, end det er at stjæle fra modparten, siger han og opfordrer til, at der skrues op for kampagnerne.

Ifølge Kasper Møller Hansens undersøgelser ved hver tredje vælger endnu ikke, om de skal stemme "ja" eller "nej" til at afskaffe retsforbeholdet.

Og hos dem, der møder op i valglokalerne, vil mavefornemmelsen blive en vigtig faktor, forklarer valgforsker Roger Buch, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er meget kompliceret stof, og vi kan i bund og grund ikke forstå alle detaljerne.

- Det kan i en vis forstand være ligegyldigt, om vi stemmer om Maastricht-traktaten, Amsterdam-traktaten eller retsforbeholdet. For vi stemmer ud fra vores EU-rygrad, siger Roger Buch.

Dermed bliver EU-afstemningen for mange vælgere et spørgsmål om, hvorvidt man i det hele taget er for eller imod det europæiske projekt, uddyber han.

Cirka 6 ud af 10 danskere vil møde op til den forestående folkeafstemning, spår Kasper Møller Hansen.

Hvis hans bud viser sig tæt på virkeligheden, er der langt flere, der bliver hjemme 3. december, sammenlignet med folketingsvalg. Her er det sædvanligvis mellem 80 og 90 procent af vælgerne, der stemmer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.