Forskere får gennembrud i modermærkekræft
Forskere håber, at ny opdagelse om modermærkekræft åbner helt nye veje for at komme videre med kræftforskning.
Forskere håber, at ny opdagelse om modermærkekræft åbner helt nye veje for at komme videre med kræftforskning.
Forskere håber, at ny opdagelse om modermærkekræft åbner helt nye veje for at komme videre med kræftforskning. Foto: JACOB EHRBAHN/POLFOTO


"Knæk Cancer" - sådan lyder opfordringen, og nu har forskere fra Kræftens Bekæmpelse gjort en opdagelse, der giver ny viden om modermærkekræft.

Hvert år får knapt 2000 danskere diagnosen modermærkekræft, og antallet er stigende. Cirka 10 procent af alle tilfældene er arvelige.

Det dansk-tjekkiske forskerteam i Kræftens Bekæmpelse har fundet en afgørende mekanisme i cellernes stofskifte, som kan få stor betydning for forståelsen af den type kræft.

Resultaterne offentliggøres i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Opdagelsen handler om en mekanisme, som beskytter cellerne, når der opstår fejl i mitokondrierne. Mitokondrierne er en slags kraftværker i cellerne, som sørger for, at cellerne hele tiden får energi. Svigter denne mekanisme, øges risikoen for at udvikle kræft.

- Men nu er det lykkedes os at afsløre den beskyttelsesmekanisme, som hjælper cellerne med at sætte de ødelagte mitokondrier ud af kraft.

Det fortæller gruppeleder Per Guldberg, mangeårig kræftforsker i Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelses. Han har sammen med professor Jiri Bartek og postdoc Claus Christensen stået for undersøgelsen.

Mennesker med en arvelig genetisk fejl i beskyttelsesmekanismen har en øget risiko for at få modermærkekræft i huden. Pigmentcellen i huden ser altså ud til at være særlig tilbøjelig til at udvikle sig til en kræftcelle, når den mister kontrollen over mitokondrierne.

Professor Jiri Bartek vurderer, at opdagelsen åbner helt nye veje for at komme videre med den gren af kræftforskningen:

- Det bliver interessant at undersøge, om den beskyttelsesmekanisme også findes andre steder i kroppens væv og i andre typer af kræftsvulster.

- Vi håber naturligvis også, at denne viden kan bruges til at udvikle ny medicin, som genskaber cellernes evne til at passe på defekte mitokondrier.

- Det kan på længere sigt give en mere effektiv forebyggelse og behandling af modermærkekræft, siger professor Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.