Forskere: Europæere parrede sig med neandertalere
Langt de fleste mennesker har en del arvemateriale fra de gådefulde neandertalere i sig, siger forskere.
Neandertalerne levede i 350.000 år, men forsvandt for omkring 39.000 år siden. Ny forskning tyder på, at de ikke blev udryddet af homo sapiens, men levede side om side med det moderne menneskes umiddelbare forfædre og har sat klare genetiske spor.
Neandertalerne levede i 350.000 år, men forsvandt for omkring 39.000 år siden. Ny forskning tyder på, at de ikke blev udryddet af homo sapiens, men levede side om side med det moderne menneskes umiddelbare forfædre og har sat klare genetiske spor. Foto: polfoto/free


For omkring 45.000 år siden var de eneste mennesker i Europa neandertalere. Godt 10.000 senere var neandertalerne erstattet af homo sapiens - de umiddelbare forfædre til nutidens menneske.

Blev neandertalerne udslettet af homo sapiens, der kom fra Afrika og overtog herredømmet over planeten? Eller forsvandt de gradvist, hvor de overlevede som et genetisk ekko i dna, som blev overført til os?

En ny forskningsrapport, der mandag blev offentliggjort i tidsskriftet Nature, belyser de omstridte teorier om sex mellem homo sapiens og neandertalerne. Og ifølge forskerne lader det til, at det begyndte allerede, da homo sapiens dukkede op på det europæiske kontinent.

I den nye rapport henvises der blandt andet til et 40.000 år gammelt kæbeben, som blev fundet i 2002 i grottesystemet Pestera cu Oase i Rumænien. Det hævdes at stamme fra det ældste fund overhovedet af et moderne menneske i Europa.

- Kæbebenet er tættere relateret til neandertalerne end til noget andet moderne menneske, som vi har set, siger David Reich fra Howard Hughes' medicinske institut på Harvards medicinske fakultet.

- Vi anslår, at seks til ni procent af arvematerialet kommer fra neandertalerne. Det er aldrig set før i et sådant forhold. Europæere og østasiater i dag har omkring to procent af samme arvemateriale, tilføjer han.

Forholdet er så stort i dette individs tilfælde, at det tyder på, at neandertalere og homo sapiens fandt sammen kun 200 år tidligere - eller fire til seks generationer før, siger forskerne.

Tidligere har fossiler understøttet teorier om, at neandertaler og homo sapiens avlede børn i Mellemøsten for omkring 50.000 eller 60.000 år siden. Den nye forskning synes at fastslå, at det absolut ikke stoppede der.

- Blandinger af moderne mennesker og neandertalere skete senere - og formentligt i Europa, siger Reich.

Han leder projektet sammen med en anden leder, Svante Paabo fra Max Planck Institutet i Tyskland.

I 2010 stod Paabo for epokegørende opdagelser på området, da han offentliggjorde en del af neandertalernes arvemateriale og sammenholdt det med dna fra nulevende etniske grupper.

- Med undtagelse af folk, der har deres rødder i Afrika syd for Afrika, så har alle mennesker en del arvemateriale fra de gådefulde neandertalere i sig, fastslår rapporten.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.