"Det Faglige Hus misbruger karens-reglen i det her konkrete tilfælde."
Sådan lyder det fra arbejdsmarkedsforsker, professor ved RUC, Bent Greve, da Avisen.dk forelægger ham vægteren Benjamin Withens historie.
Benjamin Withen blev ansat som vagt i København. Ved samme lejlighed meldte han sig ind i Det Faglige Hus.
Men da han knap tre år senere kom i tvivl om, han fik udbetalt korrekt løn, var der ingen hjælp at hente fra fagforeningen.
Sagsbehandleren meddelte ham per brev to ting: At han tilsyneladende fik ti kroner for meget i løn per nattetime, og at Det Faglige Hus ikke ville foretage 'en komplet lønkontrol' for den to et halv-årige periode, han har været ansat i firmaet.
Havde fået 46.000 for lidt
Årsagen var, at han havde underskrevet sin ansættelseskontrakt i løbet af de første to en halv måned af sit medlemsskab af Det Faglige Hus.
Men det er misbrug af karens-tidsreglen, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.
"Benjamin har en berettiget forventning om hjælp til at få foretaget et generelt løntjek. Jeg synes Det Faglige Hus i det konkret tilfælde udviser en forkert adfærd. Det Faglige Hus kunne have sagt nej til at hjælpe med hans lønproblemer de første tre måneder af hans ansættelsestid, men burde så have tilbudt ham at se på den resterende tid - altså her omkring to et halvt år," siger Bent Greve.
Benjamin Withen meldte sig ud af Det Faglige Hus og ind i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL) under Serviceforbundet. Her viste et løntjek, at Benjamin Withen havde fået 46.000 kroner for lidt.
Se Det Faglige Hus svare på kritikken her
Skarp kritik af Det Faglige Hus
Arbejdsmarkedsforsker, professor ved Aalborg Universitet, AAU, Flemming Ibsen er lige så skarp i sin kritik af sagen:
"Det her lugter langt væk af, at Det Faglige Hus ikke gider at bruge tid og ressourcer på deres medlem her. De burde have sagt til Benjamin: Vi vil selvfølgelig gerne tjekke din løn - måske bortset fra de første tre måneder. Men Det Faglige Hus hænger sig i formalia og gør alt for at undgå at hjælpe deres medlem. Leder efter selv det mindste hår i suppen for at undgå at bruge tid og penge på Benjamin. Det er bestemt ikke kundeorienteret adfærd, vi ser her. For at sige det lige ud: Det er ond vilje. Så enkelt er det," siger han.
Tjek karens-reglerne
Reglen om, at en fagforening ikke kan yde hjælp til et nyt medlem indenfor de første tre måneder, en såkaldt karenstid, findes i de fleste fagforeninger. Og det har en god grund, lyder det fra begge forskere. for det forhindre folk i, kun at melde sig ind, når der opstår problemer på deres job.
"Man har de her karens-regler for at undgå svingdørs-medlemmer, der ikke ønsker at betale til fællesskabet. Den slags medlemmer er ingen fagforeninger specielt interesserede i. Mange mennesker er nok ikke særlig opmærksomme på karens-reglerne, men de fleste fagforeninger har altså en intro-tid på to-tre måneder, hvor man ikke kan forvente at få fuld hjælp. Det er derfor en rigtig god ide at tjekke karens-reglerne efter når man melder sig ind," siger advarer Bent Greve.
Forskellige karens-regler
LO-forbundet HK har eksempelvis en formel tre-måneders karenstid, hvor nye medlemmer ikke kan få juridisk hjælp. Derimod kan man godt få anden faglig bistand fra første dag som HK-medlem.
Hos den gule fagforening 'Det Faglige Hus' er den formelle karenstid kortere, nemlig to måneder.
Til gengæld er der ikke juridisk, faglig eller nogen som helst anden form for bistand i de første to måneder, man er medlem.