Forsker tvivler på karakterkrav i gymnasiet
Prøver og samtaler kan hjælpe med at vurdere, om elever på kanten af gymnasiet er uddannelsesparate.
Regeringen ønsker et karakterkrav på to indført, når folkeskoleelever skal optages i gymnasiet. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, påpeger forsker.
Regeringen ønsker et karakterkrav på to indført, når folkeskoleelever skal optages i gymnasiet. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, påpeger forsker. Foto: Carsten Bundgaard/CARSTEN BUNDGAARD


Den rigtige motivation er en vigtig egenskab blandt de unge, som gerne vil starte på gymnasiet, men som ikke har topkarakterer med fra folkeskolen. Høje karakterer er ikke alene nøglen til et succesfuldt forløb på en gymnasial uddannelse.

Det siger uddannelsesforsker fra Aalborg Universitet Ulla Højmark Jensen til Ritzau.

- Målet bør være at lave en mere nuanceret vurdering af eleverne end bare karakterer. Vi ved, at mange af dem, som har lave karaktergennemsnit, er familiens første generation i gymnasiet.

- Vi ønsker jo, at vores uddannelsesniveau skal modvirke negativ social arv. Hvis vi ønsker at bevare det, så er det en rigtig dårlig idé at sætte karaktergennemsnit som adgangsparameter, siger hun.

I stedet kan optagelsesprøver- og samtaler være med til at sikre, at man får de rigtige elever ind i gymnasiet.

- Jeg tror på, at nogle af de optagelsesprøver, som enkelte gymnasier har med at kombinere en faglig prøve med en optagelsessamtale, er bedre til at vurdere, om de unge er parate til at gå i gang med en uddannelse, siger Ulla Højmark Jensen.

Forud for de indledende forhandlinger om en ny gymnasiereform tirsdag eftermiddag har de borgerlige partier ytret ønske om et karakterkrav på minimum fire og helt op til syv i fagene dansk og matematik som adgangsbillet til gymnasiet.

Regeringen ønsker et karakterkrav på to.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som Venstre lægger vægt på i sin argumentation for et karakterkrav, er de svageste elever med til at trække de stærkeste elevers karakterer ned.

Undersøgelsesresultatet er der ifølge Ulla Højmark Jensen ikke noget uventet i. Men pilen peger ikke kun på eleverne.

- Hvad er det for nogle folkeskoler, som leverer elever, der ikke kan klare en gymnasieeksamen? Og hvad er det for en undervisning i gymnasiet, som forhindrer de gode elever i at udvikle sig?, spørger forskeren.

Dansk Erhvervs undersøgelse viser også, at 6,2 procent af gymnasieeleverne ikke ville være kommet på gymnasiet, hvis karakterkravet for optagelse var på fire. 39,8 procent ville være sorteret fra ved et adgangskrav på syv i dansk og matematik.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.