Forsker synes reform får gymnasiet til at gå baglæns
Reform spejler et samfund, der er usikkert på sig selv. Men kan også få elever til at oppe sig, mener forsker.
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V).
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V). Foto: Jens Dresling/Polfoto


Gymnasieskolen kan efter den nye reform, der blev opnået politisk enighed om sent fredag, betegnes som et disciplineringsgymnasium.

Det mener gymnasieforsker og lektor på Syddansk Universitet Steen Beck, som kalder reformen konservativ.

- I forhold til snævre kompetencer kommer der et fagligt løft med reformen. Men i forhold til at skabe nysgerrige, initiativrige, ud af boksen-tænkende mennesker, så tror jeg ikke, at den her reform yder noget særlig vigtigt, siger Steen Beck.

Han ser et radikalt skift fra gymnasiereformen fra 2005, som i højere grad fokuserede på en globaliseret verden med fokus på det tværfaglige, innovation og interkulturelle kompetencer.

- Den her reform er ikke så lidt en tilbagerulning fra den tid. Nu er fagene i centrum, og det tværfaglige er i høj grad blevet nedtonet.

- I den forstand er der tale om en relativt konservativ reform, som spejler et samfund, som er blevet meget usikkert på sig selv i den store verden, siger Steen Beck.

Et centralt element i reformen er et øget karakterkrav for at komme ind i gymnasiet. Fremover skal man have et gennemsnit i folkeskolen på 5 for at komme ind på de treårige gymnasieuddannelser og 4 til HF.

Og selv om der er en kattelem, så elever med et snit på blot 2 kan komme i betragtning, vil kravene ifølge Steen Beck betyde meget for folkeskoleeleverne.

- Adgangskravene betyder, at de elever, der lidt har brugt gymnasiet som varmestue, sorteres fra. Samtidig er det tydeligt, at den her reform vil gøre meget ved 8. og 9.-klasseeleverne, som vil få et heftigt wake up-call i forhold til de nye krav.

- Det kan medføre, at de, der slentrer igennem gymnasiet, faktisk vil blive mere engagerede i gymnasiet, fordi de i folkeskolen er blevet mere studieegnede, siger han.

Steen Beck er dog ikke sikker på, at det er knapt hver tiende folkeskoleelev, der vil blive lukket ude fra gymnasiet. For flere elever vil sandsynligvis oppe sig, og folkeskolelærerne kan reagere på kravene ved at slække på karaktergivningen.

- Lærerne vil ikke forhindre nogens livschancer i at blive realiseret. Så der kan ske en inflation i karaktererne med reformen, siger Steen Beck.

Partierne bag den nye gymnasiereform er blå blok samt Socialdemokraterne, De Radikale og SF.

De nye krav gælder fra 2019.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.