Forsker slår alarm: Nye former for udsathed kræver fokus

Unge kan gemme problemer bag pæne facader og ved at lade som om, at alt er fint. Men vi skal blive bedre til at se faresignalerne, mener ungdomsforsker.
- Der er behov for en samlet ungepolitik med fokus på både uddannelse og beskæftigelse, siger Noemi Katznelson.
- Der er behov for en samlet ungepolitik med fokus på både uddannelse og beskæftigelse, siger Noemi Katznelson. Foto: Privat

Der skal en helt ny indsats til, hvis vi skal hjælpe alle unge. Sådan lyder opråbet fra ungdomsforskeren Noemi Katznelson.

Hun er professor og centerleder på Center For Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København og har siddet med i en ekspertgruppe, som for nylig gav regeringen en række anbefalinger til, hvordan flere unge kommer med på uddannelsesvognen.

Et af problemerne med den hidtidige og nuværende uddannelsesindsats er, at både lærere, pædagoger, socialarbejdere og andre voksne overser nogle unge. Det er især dem, der udadtil kommer fra velfungerende og veluddannede familier, der risikerer at glide under radaren, påpeger ungdomsforskeren.

- Nogle unge gemmer deres udsathed bag en facade. De kan udstråle en enorm styrke, men den dag, de behøver hjælp, kan det være enormt svært, siger Noemi Katznelson.

Gemte på grusom hemmelighed

En af de unge, som hun taler om, er Emilie Rasmussen, der læser til socialrådgiver. Hun kommer  fra en 'pæn' familie, hvor mange arbejdede i sundhedssektoren.

Ligesom Noemi Katznelson holdt Emilie Rasmussen i dag et oplæg på Det Sociale Årsmøde, som er arrangeret af Huset Zornig. 

Og hun var helt enig i Noemi Katznelsons pointe - at unge kan gemme sig bag en facade, selv om de har problemer, som de burde have hjælp til at løse.

- Mange unge prøver at gemme sig bag en facade. De forsøger at gøre sig usynlige eller at skabe en historie, som ingen andre undrer sig over, siger hun.

Andre kommer ufrivilligt til at stå i skjul bag en nydelig facade, selv om de behøver hjælp. Det oplevede hun selv:

- I skolen fik jeg nogle gange 'anfald', hvor jeg lagde mig ned på gulvet og skreg, men det var der ingen, der greb ind over for. Man troede vel, at jeg var vred, fortæller Emilie Rasmussen.

I virkeligheden gemte hun på en hemmelighed - at hun blev udsat for seksuelle overgreb - men det blev først opdaget langt senere.

Hun er overbevist om, at fordi hun klarede sig godt rent fagligt og kom fra en pæn familie, så undlod lærerne at gribe ind.

- De skulle have undret sig over mine anfald, siger Emilie Rasmussen i dag. 

Gemte sig på biblioteket

Noemi Katzenelson kender til lignende historier. Hun nævner en ung kvinde, som hver dag iførte sig pænt mærketøj og gik hen på biblioteket og blev der i timevis. På biblioteket sad hun blandt en gruppe studerende og lignede en af dem. Men det var hun ikke.

Den unge kvinde var ikke i gang med en uddannelse, hun havde ikke et job og heller ikke et fast sted at bo. De mange biblioteksbesøg - iført det samme sæt tøj hver dag - var ren facade, som ingen formåede at gennemskue.

- Der er brug for fokus på nye former for udsathed. Vi har i for høj grad taget begrebet social arv til os. Det er blevet det direkte blik, man møder unge med, forklarer Noemi Katzenelson.

- Der er behov for en samlet ungepolitik med fokus på både uddannelse og beskæftigelse.

95 procent er ikke godt nok

I dag er der 28 procent unge, som ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse fem år efter, de har forladt grundskolen. Uddannelse til alle har ellers i mange år været en politisk parole.

Målsætningen har været, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse. Men det er ikke ambitiøst nok, mener ungdomsforskeren.

- Hvad så med de sidste fem procent? 95-procent målsætningen har set i bakspejlet været et af de største og bedste uddannelsesredskaber, men problemet er, at man er kommet til at gøre uddannelse mere til et mål end et middel, påpeger Noemi Katzenelson.

Nogle unge vil måske hellere starte på en arbejdsplads end en uddannelsesinstitution, forklarer hun. Den vision kommer til udtryk i en af ekspertgruppens forslag om en 100-procent-målsætning, hvor 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en uddannelse mindst otte år efter, de forlader grundskolen.

De resterende 10 procent skal derimod få erhvervskompetence eksempelvis ved at starte direkte på en arbejdsplads.

En ny unge-vision

Der er brug for en ny ungevision, mener Noemi Katzenelson, professor og centerleder på Center For Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i København.

Visionens hovedpunkter bør ifølge forskeren være:  

  • Politikere der går forrest i indsats på tværs af ministerier.

  • Fokus på nye former for udsathed. Ikke kun social arv.
  • Ressourcer til fagligt løft af udsatte i folkeskolen. Der skal følges op på tegn på mistrivsel tidligere. 
  • Visioner for alle unge. Vi skal ville noget for alle unge - ikke kun 95 procent.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.