Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere herCookies & privatlivspolitik

Forsker: Regnestykke bag reformer holder ikke

Ifølge en forsker er den gal med finansieringen af regeringens vækstplan. Regnestykket bag den milliard, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har lovet at skaffe via en reform af kontanthjælpen, er urealistisk.

, 27. februar 2013 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil
En forsker sætter nu spørgsmålstegn ved det regnestykke, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) havde med i hånden, da hun præsenterede sit udspil til en kontanthjælpsreform mandag.
En forsker sætter nu spørgsmålstegn ved det regnestykke, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) havde med i hånden, da hun præsenterede sit udspil til en kontanthjælpsreform mandag. Foto: POLFOTO arkiv

'Alle kan gøre nytte'.

Sådan kalder beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) det udspil til en kontanthjælpsreform, som hun fremlagde mandag.

Finansiering af vækstpakke

 

Sådan får regeringen råd til gårsdagens vækstpakke:

 

2,0 milliarder Kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014

 

1,9-4,2 milliarder Den offentlige vækst dæmpes fra 0,7 til 0,4 procent i perioden 2014-2017

 

2,0 milliarder Reform af SUen frem mod 2020

 

1,1 milliard Reform af kontanthjælpen i 2020

 

1,0 milliard Forlængelse af særlig rabatordning tilknyttet fremrykning af beskatning af kapitalpensioner i 2014

 

1,5 milliarder Regulering af offentlige lønninger i 2013 og frem

 

Kilde: 'Vækstplan DK' og 'Alle kan gøre nytte'

Men langt færre end de 3.900 kontanthjælpsmodtagere, som ministeren forventer at få i job eller uddannelse, vil rent faktisk være nyttige i 2020.

Beskæftigelsesministeriets regnedrenge overdriver nemlig den effekt, som reformen vil have på beskæftigelsen, lyder kritikken fra flere eksperter. Dermed er den også gal med finansieringen af den vækstpakke, som regeringen fremlagde i går.

Mette Frederiksen har lovet, at der vil være så mange tidligere kontanthjælpsmodtagere i job eller uddannelse i 2020, at regeringen sparer 1,1 milliard kroner. Og uden de penge kan regeringen ikke levere den vækst, den har lovet danskerne i 'Vækstplan DK'.

"Umiddelbart lyder beskæftigelseseffekten for de unge urealistisk høj," siger ph.d.-forsker Anders Bruun Jonassen fra Aarhus Universitet, der i mange måneder har arbejdet på det, han selv beskriver som "den til dato mest omfattende videnskabelige undersøgelse af kontanthjælpen".

Lavere levestandard og lille effekt

Anders Bruun Jonassen undersøger i hvilken grad størrelsen på kontanthjælpen påvirker unge arbejdsløses tilskyndelse til at tage et job. Og konklusionen er, at ydelsens niveau har "en meget beskeden effekt".

Dermed vil det heller ikke få stor effekt, at de 25-29-årige kan se frem til en markant lavere ydelse med regerings nye udspil.

Beskæftigelsesministeriet regner med, at gevinsten ved reformen vil være 1.600 unge i job hvert år frem til 2020. Ifølge Anders Bruun Jonassen vil gevinsten maksimum være 600-800 blandt de ældste unge.

Anders Bruun Jonassen undrer sig over, at Mette Frederiksen begrunder sit udspil med "at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfællesskabet".

"Beskæftigelsesministeren kan ikke begrunde reformen med, at den vil få væsentligt flere i arbejde eller uddannelse, for det vil den ikke i nogen nævneværdig grad. Hun kan begrunde reformen med, at den vil spare på udgifterne til kontanthjælp, for det vil den," siger Anders Bruun Jonassen.

Ifølge ham har det danske kontanthjælpssystem "kun beskedne utilsigtede konsekvenser".

"Selvom kontanthjælpen i Danmark kan virke attraktiv sammenlignet med andre lande, betyder det ikke, at særligt mange danskere af den grund vælger en tilværelse på kontanthjælp frem for arbejde eller uddannelse," siger Anders Bruun Jonassen.

Først effekt for næste generation

Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet, er også skeptisk over for effekten af reformudspillet.

"Den største effekt vil være i forhold til nye generationer. Det er meget svært at tro på, at mange af dem, der er i systemet i dag, kommer væsentligt tættere på arbejdsmarkedet," siger han.

Han påpeger, at der er mange ubekendte i Mette Frederiksens regnestykke.

"Der er lagt op til en mere håndholdt indsats, men hvor meget kan kommunen holde den enkelte kontanthjælpsmodtager i hånden, når det kommer til stykket?" spørger økonomiprofessoren.

Danske jobcentre vurderer, at 72.000 kontanthjælpsmodtagere har klaret sig så dårligt i folkeskolen, at de har behov for at lære basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Yderligere 36.000 er ordblinde.

Ifølge økonomen bliver det "en stor opgave" for Mette Frederiksen at skaffe de lovede midler til vækstplanen.

"Vi ved, at der er en stor gruppe, der forlader folkeskolen med svag motivation og svage forudsætninger. Det kan være en lang vej for dem, inden de har fået en uddannelse, der reelt giver dem kompetencerne til at varetage et job," vurderer Torben M. Andersen.

Debat om artiklen:
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
27.02-2013 | 07:29 af gitte rasmussen
Hele det her problem starter i folkeskolen, og derfor er alle de besparelser på folkeskolen vi har oplevet i mange år fuldstændig tudetosset, og de blive ved og ved, politikerne har INTET lært. Og nej den nye folkeskolereform løser ikke problemet.
 
27.02-2013 | 08:04 af E Andersen
Kan vi omformulere Pythagoras ?

( A • SF )2 er ikke det samme som ( SF + A )2 = A2 + SF2 + B2 = Farvel'færd
 
27.02-2013 | 10:41 af Lene Schmidt
Det starter faktisk før folkeskolen. Problemet starter for det meste ved at børnene blever født ind i arvelige og belastede familier, hvor de bliver bærere af den sociale arv. Det bliver rigtigt synligt i børnehaven, hvor der ikke er ressourcer til at tage hånd om problemerne, derfor skubbes det videre til folkeskolen, hvor der heller ikke er ressourcer til at rette op på problemerne.
Så er der alle de andengenerationsbørn, som har forladt skolen. Deres problemer har man kendt siden deres forældre kom her og man fra regeringens side ikke tog den opgave alvorligt. Stillede de krav til forældrene som var nødvendige, når man kommer til et så anderledes samfund, hvor man skal kunne støtte sine børn (som der er mange af) i sprog, viden og lektier. Deres forældre, især mødrene kom aldrig ud og lærte sproget, fik indsigt men skulle forblive hjemmegående med den kultur de kom fra og de regler som ikke kunne bruges til noget i vores kultur. Regeringerne har været for svage,
 
NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites