Det bekymrer Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), at regeringen agter at bruge omkring 56 millioner kroner af ulandshjælp til at betale for udgifter til flygtninge i Danmark.
I finanslovsudspillet for 2017 lægger regeringen nemlig op til udvide rammerne i forhold til 2016. Regeringen vil bruge over 50 millioner kroner til at genbosætte flygtninge i deres oprindelsesland.
- Det ser vi selvfølgelig på med en vis bekymring. Udviklingsbistanden handler officielt og for skatteyderne om at hjælpe nogle fattige lande i deres udvikling, siger Lars Engberg-Pedersen.
Han har særlig ekspertise inden for internationalt og dansk udviklingssamarbejde.
- Og derfor begynder det at blive lidt diffust, hvad man egentligt opgør som udviklingsbistand. Det undergraver jo tilliden til OECD's regler, siger han.
Desuden bør det også være i Danmarks interesse at bruge ulandskronerne til udvikling i verdens fattige lande.
- Det vil skabe en fredeligere og mere stabil verden. Det lever vi af med vores lille land med åben økonomi. Vi har vores egen interesse i at gøre noget for at leve op til de mål, siger Lars Engberg-Pedersen.
- Det undergraver vi betragteligt på den her måde, hvor vi presser citronen for at kunne bruge flest mulig penge i Danmark, siger han.
Ifølge det politiske netmedie Altinget risikerer Danmark at overtræde internationale regler for, hvilke udgifter til flygtninge i Danmark som kan tælles med som udviklingsbistand.
Altinget har talt med Yasmin Ahmad, som administrerer OECD's statisk over ulandsbistand.
Hun kalder den danske regerings praksis "lidt langt ude". Den er ikke i overensstemmelse med de OECD-regler, som Danmark har lovet at overholde, vurderer hun.
Hovedparten af de flygtninge, som gerne vil flytte tilbage til deres hjemland, har været i Danmark i 10-30 år, inden de vælger at forlade Danmark.
- De er i hvert fald ikke i en krisesituation, og derfor er det her langt over grænsen for, hvad definitionen af udviklingsbistand dækker over. Hvis de kun havde været lidt over de tilladte 12 måneder, havde det nok været okay, siger Yasmin Ahmad.
/ritzau/