Forsker: Politikernes arbejdsløs-hetz giver bagslag
Mange danskere er trætte af at høre, at det skal kunne betale sig at arbejde.
Af Eline Svendsen
MERE
Når flere danskere har fået sympati for socialt udsatte, kan det skyldes, at de har fået nok af politikernes måde at tale om for eksempel arbejdsløse på.
Når flere danskere har fået sympati for socialt udsatte, kan det skyldes, at de har fået nok af politikernes måde at tale om for eksempel arbejdsløse på. Foto: Scanpix/Arkiv


Mens politikerne strammer skruen og retorikken over for syge, flygtninge og arbejdsløse, har danskerne generelt fået mere sympati og medfølelse med socialt udsatte.

Og det er faktisk ikke så underligt. Faktisk kan en del af forklaringen være, at mange danskere har fået nok af at høre på politikernes mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det vurderer Morten Ejrnæs, som er lektor ved Aalborg Universitet og blandt andet beskæftiger sig med udsatte menneskers forhold.

- Mange danskere reagerer på de meget kontante udmeldinger om, at der skal være en tilskyndelse til at arbejde, fordi de godt ved, at fattigdom er uforskyldt, at det ikke er viljen til at arbejde, det er galt med, men manglen på job, der passer til kompetencerne, siger han.

Hov - er jeg ikke min egen lykkes smed?

Netop debatten om arbejdsløshed kan også være det, der har rykket ved holdningerne hos den unge aldersgruppe, som ellers i høj grad er vokset op med filosofien om, at enhver er sin egen lykkes smed, forklarer Morten Ejrnæs.

- Man kan forestille sig, at flere unge er blevet opmærksomme på, at selvom man tager en uddannelse og selv gør en indsats, er det usikkert, om man får et job. Mange højtuddannede går således arbejdsløse efter studiet. Unge har måske prøvet det selv, eller de kender nogen, som har. Jeg tror, at flere unge har fundet ud af, at man sjældent selv vælger arbejdsløshed, siger han.

Den erkendelse påvirker også synet på andre grupper i samfundet, som har det svært.

- Man får en større forståelse for, at for eksempel hjemløshed ikke bare skyldes manglende vilje til at få arbejde og bolig men først og fremmest strukturelle forhold i samfundet, siger Morten Ejrnæs.

Om undersøgelsen:

Analysebureauet Epinion har på vegne af Rådet for Socialt Udsatte spurgt 1013 repræsentativt udvalgte danskere en række spørgsmål om deres holdning til socialt udsatte.

Undersøgelsen blev gennemført i oktober-november 2015 og rapporten er publiceret i februar 2016.

Den tilsvarende undersøgelse, som der sammenlignes med, er fra november 2013.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.