Forsker: Politikere kan rykke vælgerne i EU-slutspurt
Det kan godt betale sig for politikerne at gøre en sidste indsats for folkeafstemningen, mener valgforsker.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), torsdag morgen foran Københavns Hovedbanegård. På dagen med folkeafstemningen om retsforbeholdet kunne man fra morgenstunden møde partilederne i valgkampens sidste timer på Hovedbanegården i København.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), torsdag morgen foran Københavns Hovedbanegård. På dagen med folkeafstemningen om retsforbeholdet kunne man fra morgenstunden møde partilederne i valgkampens sidste timer på Hovedbanegården i København. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Torsdag morgen er politikere fra både ja- og nej-siden på gaden i et sidste forsøg på at overtale vælgerne til at stemme ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet.

Og fordi der at dømme ud fra meningsmålingerne er lagt op til et tæt løb, hvor de mange tvivlere bliver afgørende, er det bestemt værd for politikerne at kæmpe til det sidste.

Det vurderer valgforsker Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

- Fordi det er så tæt, og vi stadigvæk har den relativt store tvivlergruppe, så står vi i en situation, hvor der faktisk godt kan flyttes noget, siger han.

Politikerne har efter hans opfattelse gode chancer for både at overbevise sofavælgere og tvivlere og for at hive vælgere, der ellers havde tænkt sig at stemme anderledes, over på deres side.

- Det er et så kompliceret spørgsmål, at hvis man lige akkurat får et argument derind, hvor det er vigtigt for den enkelte borger, så kan man godt flytte noget, siger Kasper Møller Hansen.

- Danskerne er ikke så faste i kødet på det her spørgsmål, som de er i forhold til et partivalg, hvor man måske har stemt på det samme parti flere gange i træk. Her er det 15 år siden, vi har stemt om noget stort, siger han med henvisning til euroafstemningen i 2000.

Den seneste måling, Voxmeter har foretaget for Ritzau op til afstemningen, viser at 33,8 procent vil stemme ja, 40,1 procent svarer, at de vil stemme nej, mens 26,1 procent svarer "ved ikke".

Men målingerne varierer meget på tværs af meningsmålingsinstitutter, og i og med at den statiske usikkerhed på Voxmeters data er næsten tre procentpoint, skal der ikke meget til for at rykke flertallet.

- Selv om målingerne peger i en nej-retning, så vil der være rigtig mange, som kan lade sig overtale, hvis de lige møder den rigtige politiker på det rigtige tidspunkt, siger Kasper Møller Hansen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.