Særligt unge danskere er bekymrede for Danmarks omdømme, blandt andet efter annoncerne i libanesiske medier om halveringen af de sociale ydelser til flygtninge.
Og selvom annoncerne i sig selv ikke nødvendigvis er skadelige, så er de er en del af et mønster, der tegner den samlede fortælling om Danmark i udlandet, vurderer forsker i national identitet.
-Annoncerne indgår som del af et mønster, hvor folk tænker dem sammen med andre kampagner og problemer, vi har haft - for eksempel Muhammed-krisen og diskussionen om grænsebomme. Så når vi bliver omtalt i udlandet, er det som det lidt lukkede og fremmedfjendske land i Skandinavien. Den fortælling har annoncerne været med til at cementere, siger lektor i historie på CBS, Mads Mordhorst, der forsker i national identitet og leder et forskningsprojekt om dansk omdømme siden Muhammedkrisen.
Hjernen elsker bekræftelser
Når internationale medier nævner Danmark i forbindelse med flygtningestrømmen, så refererer de ofte til the cartoon-crisis (tegningekrisen, red.)
På den måde bliver annoncerne sat ind i en mindre flatterende fortælling om Danmark.
-Der er ikke plads til så mange begreber om hvert enkelt land i folks hoved, og hjernen kan godt lide bekræftelser. Når de så støder på Danmark i forbindelse med annoncerne - så cementerer det grundforestillingen om os som lukkede og fremmedfjendske: Nå, nu er det Danmark igen.
De onde og de gode
Ungarn betragtes som ugæstfrit og hårdhændet over for flygtningene. Landet har netop ladet sig inspirere af Danmark og indrykket annoncer i libanesiske medier, hvor man fortæller, hvordan man vil blive mødt som flygtning i Ungarn.
Danmark bliver delvist sat i bås med Ungarn, siger Mads Mordhorst:
-Vi blev kaldt “Ungarn light” forleden, så det er noget, man er begyndt at tale om, og der er ikke plads til nuancer i det her. Der er de gode og de onde. Det bliver en patosbelagt fortælling og med god grund, for der er jo tale om liv og død for de her mennesker. Danmark skal også spille på den patos-scene, og der har vi altså ikke været så heldige med vores første serve-bolde.
Et land med gode lyde?
Det var formanden for det svenske Vänsterpartiet, Jonas Sjöstedt, der forleden sagde, at danskerne prøver at være Ungarn light.
Om annoncer også kommer til at betyde noget for turisme, eksport og muligheden for at tiltrække arbejdskraft kan man ikke forudsige, siger Mads Mordhorst. Men han advarer om, at passe på Danmarks image.
-Et image har stor betydning, hvis man gerne vil booste eksporten. I forbindelse med annoncerne har der jo også været store virksomheder som Grundfos, Danfoss, Novo og Carlsberg ude og advare og sige, at det kan være skadeligt. Og så kan du jo lave et tankeeksperiment: hvis du skal vælge et feriested, vil du så vælge et land, hvor der er noget, der skurrer i ørerne, eller vil du vælge et, hvor der kun er gode lyde?