Allerede i vuggestuerne skal institutionerne i dialog forældre med anden etnisk baggrund. På gymnasierne skal lærerne blive dygtigere til at differentiere mellem eleverne. Og fra politisk side skal de tosprogede elever spredes bedre mellem gymnasierne.
Det er anbefalingerne fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College. De kommer efter Jyllands-Posten mandag skriver, at gymnasieelever med anden etnisk baggrund end dansk i gennemsnit får 1,2 lavere i karakterer.
- Det duer ikke, at man har gymnasier med så stor en koncentration, siger han om eksempelvis Langkaer Gymnasium, hvor 80 procent af de nye elever har en anden etnisk baggrund end dansk.
- Man er nødt til at se på spredningen. Det er ud fra et fagligt pædagogisk argument. Så er der nogle politiske og etiske argumenter. Men jeg fremfører det faglige.
Han peger derudover på, at man på Langkaer Gymnasium tidligere har haft succes trods en høj andel af tosprogede elever.
- Her er gymnasielæreren opmærksom på, at han/hun skal i dialog omkring de opgaver, de (tosprogede elever, red.) laver derhjemme på en anden måde. Fordi de får ikke den feedback og støtte derhjemme, siger forskningschefen.
- Så læreren er nødt til at bruge nogle ekstra ressourcer på at sikre, dels at de får lavet opgaverne men også på at lede dem i retning af, hvad de kan gøre. Nogle gange måske endda differentiere i niveauet på undervisningen.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen skyldes de lavere karakterer til elever med anden etnisk baggrund i første omgang ikke en kulturel forskel.
Derimod skyldes det ifølge forskningschefen, at elever med anden etnisk baggrund er overrepræsenteret blandt såkaldte ressourcesvage elever.
- Det er hovedsageligt en social udfordring - ikke en kulturel udfordring. Det synes jeg, der er belæg for at sige, siger han.
- Men for den her gruppe skærpes det og får en kulturel dimension, fordi det er sværere at komme i dialog med hjemmene.
/ritzau/