Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Forsker: Ekstra Bladet bør undskylde

Det er tvivlsomt, om undskyldning ændrer forholdet mellem journalister og spindoktorer, mener medieforsker.

2. sep. 2012 kl. 10:43
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Ekstra Bladet bør trykke den undskyldning, som journalist Jan Kjærgaard har sendt til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Ekstra Bladet bør trykke den undskyldning, som journalist Jan Kjærgaard har sendt til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF).
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det ville klæde Ekstra Bladet at trykke den undskyldning, som journalist Jan Kjærgaard har sendt til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF).

Det siger medieforsker på RUC, lektor Michael Bruun Andersen.

- I princippet er det et fremskridt, at Ekstra Bladet nu indrømmer, at det er forkert, at forholdet mellem journalisten og kilden åbenlyst har været alt for tæt. Men det ville se bedre ud, hvis undskyldningen også kom i Ekstra Bladet, siger han.

Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard har efter afhøringen i Skattesagskommissionen i torsdags fortrudt sine artikler fra juni 2010 med overskriften "Helle og Villy: "Vi betaler for lidt i skat."

Han har sendt undskyldninger til de to ministre, og Villy Søvndal har offentliggjort undskyldningen på Facebook, ligesom Jan Kjærgaard også har lagt sin undskyldning på Facebook.

Jan Kjærgaard mener i dag, at artiklerne aldrig burde have været trykt, fordi arbejdet ikke har det professionelle niveau, der skal til.

I en leder i dagens avisen skriver Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen:

"Det var ikke et kønt samarbejde, der kom frem i lyset, og vi skulle dengang for to år siden have fortalt, at der var tale om et setup fra regeringens spindoktor. Det gjorde vi ikke, hvilket er en klar fejl".

Men det er tvivlsomt om sagen får betydning for samarbejdet mellem spindoktorer og journalister på længere sigt, mener Michael Bruun Andersen.

- Det er en kultur, der er udbredt i alle medier. Man kan håbe, at sagen medfører, at de bliver mere kritiske. Men relationen mellem journalister og kilder er et arbejdsredskab, og jeg kan ikke se, at sagen kan tvinge journalisterne til noget som helst.

- De enkelte aviser kan lave retningslinjer, men i sidste instans er der ikke andre end journalisterne selv, der kan siger "Det her gør jeg ikke", siger Michael Bruun Andersen.

Læs også: Kommission sender måske Løkke i fedtefadet

Læs også: Thornings skattesag trækker ud

Læs også: Avis kan tvinges til at navngive skattekilde

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites