Forsker: Dårligt arbejdsmiljø på jobcentrene er en ond spiral
De danske jobcentre kan risikere at hænge fast i stress og dårligt arbejdsmiljø, hvis ikke der gøres en ordentlig indsats mod det. Det fortæller arbejdsmijøforsker.
Hvis ikke de danske jobcentre får ryttet op i store arbejdsmængder og tidspres, kan de ende i en spiral af stress og ineffektivitet. Det vurderer arbejdsmijøforsker. 
Hvis ikke de danske jobcentre får ryttet op i store arbejdsmængder og tidspres, kan de ende i en spiral af stress og ineffektivitet. Det vurderer arbejdsmijøforsker.  Foto: Scanpix.


De danske jobcentre er plagede af dårlige arbejdsforhold. 62 procent af de jobcentre, Arbejdstilsynet har besøgt det sidste år, har haft problemer.

I 75 procent af tilfældene har problemet været tidspres og store arbejdsmængder.

Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har foretaget.

Og når ansatte bliver stressede over store arbejdsmængder, kan det kaste jobcentrene ind i en ond spiral. Det fortæller arbejdsmiljøforsker Peter Hasle fra Aalborg Universitet.

- De her dårlige arbejdsforhold kan meget hurtigt ende i en ond spiral, der kan fastholde de ansatte i stressende vilkår, siger Peter Hasle.

Stress fører til ineffektivitet

Ifølge forskeren vil effektiviteten på arbejdspladserne nemlig hurtigt kunne lide under de dårlige arbejdsvilkår.

- Når de ansatte stresser på grund af tidspres og store arbejdsmængder, så kan de ende med at arbejde langt mindre effektivt. Derved vil de bare komme endnu længere bagud i deres opgaver, siger Peter Hasle.

Derved vil jobcentrene ende i et hul, der kan være svært at komme op af.

- Får de ikke ryddet op i de her store opgavepukler, kan de risikere at blive begravet i dem, siger Peter Hasle.

Kræver flere ressourcer

Ifølge arbejdsmiljøforskeren kan det blive nødvendigt at tilføre ekstra ressourcer til de ramte jobcentre.

- Det er jo nødvendigt at rydde op i de her ophobede sager. Og det kan man nemmest gøre ved midlertidigt at ansatte flere sagsbehandlere, siger Peter Hasle.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.