I næsten en uge har USA advaret. Men først mandag har den amerikanske regering gjort truslerne til virkelighed og afbrudt sit diplomatiske samarbejde med Rusland om Syrien.
- De havde nok håbet, at russerne var mere interesserede i at have et diplomatisk spor, men det var de altså tilsyneladende ikke. Spørgsmålet er så, hvad USA gør nu, siger Helle Malmvig, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
USA har tidligere selv meddelt, at overvejelserne blandt andet handler om brug af magt i Syrien.
Men ifølge Helle Malmvig begrænser USA's muligheder sig til fire scenarier, der kan markere USA's position overfor Rusland:
Etablering af en flyveforbudszone, et begrænset angreb på dele af den syriske hærs luftvåben, yderligere bevæbning af oprørere og flere sanktioner mod Rusland.
Kun de sidste to er, nogle den amerikanske regering egentlig ønsker at gøre brug af, vurderer seniorforskeren.
- Jeg ser ikke for mig, at Obama, lige inden hans periode slutter, begynder en større militæraktion i Syrien, siger hun.
Afslutningen på det diplomatiske samarbejde mellem de to stormagter sker efter, at den syriske regering i ledtog med Rusland har lanceret en voldsom offensiv mod den oprørskontrollerede del af storbyen Aleppo.
Angrebene mod oprørene har været blandt de blodigste i den over fem år lange borgerkrig. Og de er samtidig en del af forklaringen på, at Rusland ikke længere ser en fordel i de diplomatiske kanaler.
- Kalkulen er, at tager de først Aleppo, så har de vundet krigen, og så kan de være med til at diktere fredens termer, siger Helle Malmvig.
Rusland satser på, at de kan give den syriske regering en sejr i Aleppo.
Men selv i tilfældet af, at det sker, understreger Helle Malmvig, at krigen ikke vil være afsluttet.
- Der vil være andre lommer i landet, hvor oprørere holder til, hvor de vil kunne lave mere traditionel guerillakrig, siger hun.
/ritzau/