Formstærk Viborg-kant har revet korsbåndet over
Oliver Thychosen var en af Viborgs bedste spillere i de første Superliga-kampe. Nu venter en lang pause.
Det så slemt ud, da Oliver Thychosen lod sig udskifte med en knæskade i søndagens kamp mod FC Midtjylland. Nu viser det sig, at der var tale om en alvorlig korsbåndsskade.
Det så slemt ud, da Oliver Thychosen lod sig udskifte med en knæskade i søndagens kamp mod FC Midtjylland. Nu viser det sig, at der var tale om en alvorlig korsbåndsskade. Foto: Ole Nielsen/Scanpix


Viborgs 23-årige Oliver Tychosen står foran en lang pause, efter at han i søndags pådrog sig en slem knæskade i kampen mod FC Midtjylland.

Nu står det nemlig klart, at den offensive Viborg-spiller har revet korsbåndet over, og at også menisken er blevet beskadiget. Det skriver Oliver Tychosen på Instagram.

- Der var en god grund til det gjorde ondt. Mit korsbånd er røget en tur og menisken har fået et klem! Men allerede efter kampen, kunne de med stor sandsynlighed sige det var korsbåndet.. Så jeg er fattet og ser frem til at komme tilbage!

- Nu skal operationen overstås og så skal der gives maks gas i genoptræningen! Tak for alle beskederne, dem er jeg utrolig glad for!! Jeg skal og vil komme stærkere tilbage og hjælpe holdet, skriver Oliver Thychosen på Instagram.

Den unge kantspiller har tidligere i karrieren døjet med skader. I indeværende sæson så det imidlertid rigtig godt ud for Viborg-spilleren, der er kommet på tavlen to gange.

Men det sluttede altså i søndags, da han pådrog sig den slemme skade, der typisk kan tage næsten et år at komme tilbage fra.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.